Islams udsigter på bogens folk

Et andet vigtigt emne, der har været på dagsordenen med terroristhandlinger imod USA, er relationen mellem den Vestlige og islamiske verden. Som det vides foreslog nogle intellektuelle i 90’erne forkert, at en kamp ville finde sted mellem Vesten og den islamiske verden i den næste fremtid. Dette er det grundlæggende emne i Samuel Huntingtons velkendte tese ”The Clash og Civilisations”. Men denne tese – bedre kendt som ”Clash of Ignorance” af Edward W. Said – hviler på et opdigtet scenarie genereret af overdrivelsen af indflydelsen af nogle radikale og uvidende grupper, der findes i disse to civilisationer. Faktisk kan der ikke være noget sammenstød mellem den vestlige civilisation og den islamiske civilisation, fordi de jødiske og kristne trosretninger, de grundsætninger som vestlige civilisationer er baseret på, er i perfekt harmoni med islam.

I Koranen kaldes jøder og kristne ”Bogens folk”. Dette er fordi medlemmerne af disse to religioner adlyder de Guddommelige Bøger bragt frem af Allah. Islams synspunkt på Bogens folk er ekstremt retfærdigt og medfølende.

Denne attitude overfor Bogens Folk blev udviklet under fødslen af islam. På den tid var muslimer et undertal, der kæmpede for at beskytte deres tro og led undertrykkelse og tortur fra hedningene i byen Mekka. På grund af denne forfølgelse besluttede nogle muslimer sig for at flygte fra Mekka og søge ly i et trygt land med en retfærdig styrer. Profeten Muhammad (saas) sagde, de skulle søge tilflugt hos den kristne konge i Etiopien. Muslimerne som tog til Etiopien fandt en meget fair administration, der omfavnede dem med kærlighed og respekt. Kongen nægtede kravene fra den hedenske budbringer, som var rejst til Etiopien og bedt ham om at overgive muslimerne til dem, og erklærede at muslimer kunne leve frit i hans liv.

Disse kristne attituder af medfølelse, barmhjertighed og retfærdighed henføres til i et vers i Koranen, som siger:

Du finder, at de, der er mest venligt stemt over for dem, der tror, er dem, der siger: "Vi er kristne." Det skyldes, at der blandt dem er præster og munke, og at disse ikke er hovmodige. (Sura al-Ma'ida, 82)

Almindelige overbevisninger og værdier delt af muslimer og Bogens Folk

din, papaz din, imam din, haham
I Koranen defineres både kristne og jøder som Bogens Folk, og der er en befaling om, at de skal vise respect, barmhjertighed og venlighed overfor dem. Både kristne og jøder tror på Allah og deler same moralske værdier som muslimer.

Kristne og muslimske overbevisninger har mange aspekter til fælles. Judaisme deler også mange overbevisninger med islam. I Koranen siger Allah, at muslimer deler samme tro med Bogens Folk, og at de siger til dem ”Vi tror på det, der er blevet sendt ned til os, og ligeledes på det, der er blevet sendt ned til jer. Vores gud og jeres gud er én, og til Ham overgiver vi os” (Sura al-‘Ankabut, 46)

Alle sande tilhængere af disse tre store religioner:

  • Tror at Allah har skabt hele universet ud af ingenting, og at Han dominerer alt, der eksisterer med Sin almagt.

  • Tror at Allah har skabt mennesker og levende ting på en mirakuløs måde, og at mennesket besidder en sjæl, givet til ham af Allah.

  • uyusturucu, acı

    I dag er både muslimerne og Bogens Folk involveret i en udvidende kamp imod umoraliteter såsom seksuel perversion eller stofafhængighed. Hver af disse tre religioner accepterer kyskhed, ærlighed og selvofring som de største dyder.

  • Tror på opstandelsen, Himlen og Helvede og engle, og at Allah har skabet vores liv med en bestemt skæbne.

  • Tror at Allah sendte mange profeter som Profeten Noah (as), Profeten Abraham (as), Profeten Isaac (as), Profeten Joseph (as) og Profeten Moses (as) gennem historien, og de elsker alle disse profeter.

I et vers, siges det, at muslimer ikke skelner mellem profeter, således:

Udsendingen tror på det, der er blevet sendt ned til ham fra hans Herre, og ligeså de troende. Hver og en tror på Gud og på Hans engle, på Hans skrifter og på Hans udsendinge. "Vi gør ikke forskel på nogen af Hans udsendinge." De siger: "Vi hører og adlyder. Giv os Din tilgivelse, Herre! Hos Dig ender alt." (Sura al-Baqara, 285)

Trosretningerne hos Bogens Folk er i harmoni med muslimer, ikke bare med hensyn til trosrelaterede spørgsmål, men også moralske værdier. I dag, i en verden hvor så umoralske handlinger som utroskab, homoseksualitet, stofmisbrug og en model for egoisme og selvcentreret ondskab er vokset vidt, deler Bogens Folk og muslimerne de samme dyder: humor, kyskhed, ydmyghed, selvopofrelse, ærlighed, medfølelse, barmhjertighed og ubegrænset kærlighed.

De almindelige modstandere til muslimer og Bogens Folk

cocuk, sevgi

Gudløse ideologier såsom fascisme, kommunisme, racisme og anarkisme har bragt ødelæggelse til menneskeheden og har opfordret had i samfund.

Et andet vigtigt faktum, der trækker kristendom, judaisme og islam sammen, er de ateistiske filosofier, der er så indflydelsesrige på vores tid.

Blandt de bedst kendte og mest skadelige filosofier i vores tid kan der nævnes materialisme, kommunisme, fascisme, anarkisme, racisme, nihilisme og eksistentialisme. Mange folk, som troede på disse ideers falske diagnoser, bedrageriske beskrivelser og forklaringer om universet, samfundet og mennesket, har mistet deres tro eller tvivlet på den. Hvad mere er, har disse ideologier trukket folk, samfund og nationer ind i store kriser, konflikter og krige. Deres del af skylden for den smerte og de problemer, menneskeheden lider af i dag, er overvældende.

Mens de benægter Allah og skabelse, er alle de ovennævnte ideologier baseret på et fælles rammeværk, en såkaldt videnskabelig base: Charles Darwins evolutionsteori. Darwinisme udgør basen for ateistiske filosofier. Denne teori påstår kort sagt – uden at have nogen videnskabelig base – at levende væsner har udviklet sig som resultat af tilfælde og ved hjælp af overlevelseskampen. Derfor sender darwinisme dette vildledende budskab til folk:

“Du er ikke ansvarlig for nogen, du skylder dit liv til tilfælde, du skal kæmpe, og om nødvendigt undertrykke andre for at lykkes. Denne verden er af konflikt og selvinteresse.”

Darwins sociale budskaber med koncepter som ”naturlig udvælgelse”, ”overlevelseskamp”, ”den stærkeste overlevelse” er metoder til farlig indoktrinering. Denne onde moral råder folk til at være egoistiske, selvsøgende, onde og undertrykkende. Det ødelægger dyder som barmhjertighed, medfølelse, selvopofrelse og ydmyghed, de moralske værdier hos de tre store monoteistiske religioner og præsenterer dette som en nødvendighed for ”livets regler”.

Denne darwinistiske indoktrinering er lige det modsatte af overbevisningerne hos Bogens Folk og Koranens moral. Som konsekvens udgør den darwinistiske indoktrinering grundlaget for en verden, som i sig selv modsiger alle de tre guddommelige religioner.

Da dette er tilfældet, er det nødvendigt for Bogens Folk og muslimer at samarbejde, fordi de tror på Allah og accepterer den moral, Han står for. Tilhængerne af disse tre religioner burde vise verden darwinismens fejl, som ikke har nogen videnskabelig basis, men som folk prøver at bevare for den materialistiske filosofis skyld. De burde kooperativt udføre en intellektuel kamp imod alle andre vildledende ideer (kommunisme, fascisme, racisme), der tjener ateisme. Når dette gøres til virkeligheden vil verden på kort tid omfavne fred, ro og retfærdighed.

darwinizm, çatışma

Darwinisme foreslår et samfund, hvori konflikt og vold ses som metoder for udvikling. Men et studie af dens effekter på samfundet afslører, at det Social Darwinistiske projekt kun har bragt smerte og ødelæggelse.

Antisemitisme er en racisme totalt modsat islam

Irkçılık, zulüm
Forfølgelsen af jøder gennem historien var kort sagt en konsekvens af racistiske fordomme, som bestemt modsætter sig islam. Ingen muslim bør tolerere uretfærdig eller ond behandling af uskyldige jødisk folk og børn.

På vores tid er antisemitisme en ideologi, der truer verdensfreden og rammer uskyldige menneskers velvære og sikkerhed. Det er racistisk had følt af nogen mod jøderne.

I det 20. århundrede tilskrev antisemitisme sig nogle af de største ulykker, hvor en af de mest forfærdelige var nazisternes ondskab mod og mord på jøderne. Udover dette har autoritære regimer i mange lande gået efter jøder og udsat dem for ond behandling. Fascistiske organisationer har chikaneret jøderne og udført blodige angreb på dem.

Så hvordan burde muslimer opfatte antisemitisme?

Svaret er tydeligt. Enhver muslim skal modsætte sig antisemitisme som han ville modsatte sig enhver anden racistisk ideologi. Han må bekæmpe den hadefulde ideologi og beskytte jødernes rettigheder, såvel som alle andres i denne verden. Enhver muslim skal anerkende og beskytte alle jøders rettigheder i hele verden, om i Israel eller i diasporaen, til at leve og tilbede frit, til at beskytte deres egen identitet og til selvudfoldelse.

Muslimer fordømmer retfærdigt nogle aggressive politikker i Staten Israel. Men uskyldige jøder kan selvfølgelig ikke kritiseres på grundlag af dette.

Men at kritisere en officiel ateistisk Zionistisk ideologi har intet at gøre med antisemitisme, da at modsætte sig gudløs zionisme er at modsætte sig en intens form for racisme. Der er mange jøder, der også kritiserer de racistiske politikker i ateistisk zionisme, og at mærke det som antisemitisme ville være absurd.

Aldrig at udsætte et samfund for en generel kritik er en befaling erklæret i Koranen, der er brug for at skelne mellem de retfærdige og de ugudelige, de onde og de uskyldige. I Koranen erklæres den moralske perfektion, der vises af ægte jøder og kristne, som følger:

De er ikke ens. Blandt Skriftens folk findes et fællesskab, der står op i nattens timer for at læse Guds tegn op, og de kaster sig ned i bøn. De tror på Gud og den yderste dag; de påbyder det rette og forbyder det forkastelige; de kappes om de gode ting. De er blandt de retfærdige. De vil ikke få utak for det gode, de gør. Gud kender de gudfrygtige. (Sura Al 'Imran, 113-115)

yahudi, antisemitzm
Muslimer vil, at jøder, kristne og de selv skal leve i fred og tilfredshed, behandle hinanden med forståelse, venskab, respekt og medfølelse.

Antisemitisme er en antireligiøs ideologi, der har sine rødder i neo-paganisme. Derfor er det utænkeligt, at en muslim ville gå ind for antisemitisme eller have sympati for denne ideologi. Antisemititter har ingen respekt for Profeten Abraham (as), Profeten Moses (as) eller Profeten David (as), som var velsignede profeter valgt af Allah til at være eksempler for menneskeheden.

Antisemitisme og andre slags racisme (altså fordomme overfor sorte) har ingen plads i sand religion: de er perversioner, der kommer fra forskellige ideologier og overtro.

Endvidere, når vi undersøger antisemitisme og andre slags racisme, ser vi tydeligt, at de promoverer ideer og en model for samfundet, der er totalt modsat Koranens moralske læresætninger, for eksempel ligger der ved roden af antisemitisme had, vold og mangel på medfølelse. En antisemit kan være så ond at støtte mordet på jødiske folk, men, kvinder, børn og de ældre, og tolerere at de udsættes for tortur. Men Koranens moralske lærdomme påbyder kærlighed, medfølelse og barmhjertighed for alle mennesker. Den befaler også muslimer til at vise retfærdighed og være tilgivende, selv overfor deres fjender.

På den anden side modsætter antisemitter og andre slags racister sig, at folk skal leve sammen i fred med folk af en anden race eller overbevisning. (For eksempel modsatte tyske racister (Nazister) sig, at tyskere og jøder skulle leve sammen). Men i Koranen er der ikke den mindste distinktion mellem racer: Koranen råder til, at folk af forskellig tro bor sammen i det samme samfund i fred og glæde.

Ifølge Koranen skal muslimer, jøder og kristne leve i venskab

I Koranen er der en væsentlig forskel mellem Bogens Folk og de, der ikke har nogen tro på Allah. Dette understreges især i området for social liv. For eksempel siges det om de, der associerer andre med Allah: “(de) er urene. Lad dem ikke komme i nærheden af det fredhellige bedehus.” (Sura at-Tawba, 28) De, der associerer andre med Allah er folk, der ikke kender nogen guddommelig lov, ikke har nogen moralske forskrifter og som kan begå enhver slags nedgørelse og pervers dyd uden tøven.

Men Bogens Folk, da de stort set bygger på Allahs åbenbaring, har moralske forskrifter og ved, hvad der er lovligt og ej. På samme måde er der givet tilladelse til en muslimsk mand at gifte sig med en kvinde fra Bogens Folk. Om dette emne befaler Allah:

I dag er de gode ting jer tilladt. Den føde, som de, der har fået Skriften, spiser, er tilladt for jer, og jeres føde er tilladt for dem. Tillige de ærbare kvinder blandt de troende såvel som de ærbare kvinder blandt dem, der har fået Skriften før jer, hvis I giver dem deres løn som ærbare mænd og ikke for at bedrive utugt og tage jer elskerinder. Hvis nogen fornægter troen, vil hans værk være forspildt, og i det hinsidige vil han være blandt de fortabte. (Sura al-Ma'ida, 5)

Disse befalinger viser, at slægtskab gerne må etableres som resultat af ægteskabet mellem en muslim og kvinde fra Bogens Folk, og at de på hver side af foreningen kan acceptere en invitation til et måltid. Disse er det grundlæggende, der vil sikre etableringen af retfærdige menneskelige forhold og et glædeligt samfundsliv. Siden Koranen påbyder denne ligestillede og medfølende attitude, er det utænkeligt, at en muslim kunne vedtage sig et modsigende synspunkt.

Profeten Muhammads (saas) retfærdige og medfølende handlinger overfor Bogens Folk satte meget gode eksempler for muslimer. I kontrakten lavet med de kristne i Najran, som levede i det sydlige Arabien, demonstreres Profeten Muhammad (saas) et af de bedste eksempler på medfølelse og retfærdighed. Kontrakten inkluderede den følgende artikel:

Livet hos folk i Najran og dets omgivende område, deres religion, deres land, ejendele, kvæg og de af dem, der er til stede eller fraværende, deres budbringere og deres tilbedelses steder er under Allahs beskyttelse og Hans Profets vogtning.21

Ved hjælp af sådanne kontrakter sikrede Allahs Budbringer (saas) en social orden for muslimer og Bogens Folk ligeså, hvilket var kendetegnet af fred og sikkerhed. Denne orden var en total manifestation af det følgende vers:

De, der tror, og de, der er jøder, kristne og sabier; de, der tror på Gud og den yderste dag og handler ret, de vil få deres løn hos deres Herre. De skal ikke være bange og bliver ikke bedrøvede. (Sura al-Baqara, 62)

Peygamber, Kitap Ehli

På Profeten Muhammads (saas) tid, blev en retfærdig og medfølende politik udført overfor Bogens Folk.

Madinahs forfatning er en af de vigtigste kontrakter, der sikrede retfærdighed og fred blandt kristne, jøder og hedenske samfund.

Madinahs forfatning blev lavet under lederskab af Profeten Muhammad (saas) for 1400 år siden, altså i 622 e. Kr., for at møde behovene hos folk af forskellig trosretning, og blev taget i brug som en skreven, lovlig kontrakt. Forskellige samfund med forskellige religioner og racer, der havde næret dybtstikkende fjendskab til hinanden i 120 år blev parter I denne lovlige kontrakt. Ved hjælp af denne kontrakt viste Profeten Muhammad (saas), at konflikter mellem de samfund, som havde været fjender og ganske ude af stand til at nå nogen form for kompromis, kunne slutte, og at de faktisk kunne leve side om side.

Ifølge Madinahs forfatning var alle fri til at følge enhver trosretning eller religion, eller til at tage ethvert politisk eller filosofisk valg. Folk, der delte de samme synspunkter, kunne mødes og danne et samfund. Alle var frie til at udøve sit eget retfærdigheds system. Men enhver, der begik en forbrydelse, skulle ikke beskyttes af nogen. Parterne i kontrakten skulle indgå samarbejde med hinanden, give støtte til hinanden og skulle forblive under beskyttelse af Profeten Muhammad (saas). Konflikter mellem parterne skulle bringes til Allahs Budbringer (saas).

Denne kontrakt stod ved kraft fra 622 til 632 e. Kr. Gennem dette dokument blev stamme strukturer, som tidligere var blevet baseret på blod og slægtskab, forladt, og folk af forskellig kulturel, etnisk og geografisk baggrund mødtes og dannede en social forening. Madinahs Forfatning sikrede total religiøs frihed.

Klostre, kirker og synagoger skal espekteres

Et andet vigtigt faktum vi lærer fra Koranen er, at muslimer skal respektere jødiske og kristne tilbedelsessteder. I Koranen nævnes Bogens Folks tilbedelsessteder, altså klostre, kirker og synagoger, som tilbedelsessteder beskyttet af Allah.

… Hvis ikke Gud holdt menneskene tilbage, nogle ved hjælp af andre, så ville klostre, kirker, synagoger og bedehuse, hvori Guds navn hyppigt nævnes, blive ødelagt. Gud hjælper den, der hjælper Ham. Gud er stærk og mægtig. (Sura al-Hajj, 40 )

Dette vers viser enhver muslim vigtigheden ved at respektere og beskytte Bogens Folks hellige steder.

Faktisk lavede Profeten Muhammad (saas) også kontrakter med hedningene og Bogens Folk. Hedninge blev altid behandlet med retfærdighed, og når de bad om at blive beskyttet, blev deres forespørgsel med det samme accepteret af Muhammad (saas) . Dette betød, at disse samfund søgte Allahs Budbringers (saas) beskyttelse i lyset af et angreb eller en fejlagtig anklage. Gennem sit liv, søgte mange ikke-muslimer og hedninge beskyttelse fra Profeten Muhammad (saas), og han tog dem under sin beskyttelse og forsikrede deres sikkerhed. I Sura Tawba råder Allah, at forespørgsler fra hedninge, der søger beskyttelse, skal accepteres af troende. Om dette siger Allah det følgende:

Hvis en af dem, der sætter andre ved Guds side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Guds ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed! ... (Sura at-Tawba, 6)

Jøder og kristne er på grund af deres delte ligheder med muslimer meget tættere på muslimer end de, der ikke har nogen tro på Allah. Hver af disse religioner har sin bog, altså har de fået en bog, sendt ned af Allah. De ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der er lovligt og ulovligt ifølge deres skrifter, og alle agter de profeter og budbringere, der fulgte med dem. De tror alle på det hinsidige, og et efterliv, hvor de vil skulle stå til regnskab for Allah for alle deres handlinger. Så der er et fælles grundlag, som alt kan forenes på.

At nå frem til en fælles formel

Om Bogens Folk giver Allah muslimerne en befaling i Koranen: at nå frem til en fælles formel:

Sig: "I Skriftens folk! Kom, lad os enes om et ord, der er fælles for os og jer: At vi tjener Gud alene, at vi ikke sætter noget andet ved Hans side, og at ingen af os tager andre til herrer foruden Gud"! Hvis de så vender sig bort, skal I sige: "Vær I vidner til, at vi overgiver os til Gud!" (Sura Al 'Imran, 64)

cami, kilise, sinagog

Det onde i verden vil forsvinde, når muslimer, kristne og jøder alle tilbeder Allah i fællesskab, og tolererer deres forskelle i overbevisning.

Dette er faktisk vores kald til kristne og jøder: Som folk, der tror på Allah og følger Hans åbenbaringer, lad os enes om en fælles formel – ”tro”. Lad os elske Allah, Som er vores Skaber og Herre, og følge Hans bud. Og lad os bedet til Allah om at lede os på en endnu rettere vej.

dua, din

Alle Troende Skal Bede For Hinanden Og Være I Forening.

Når muslimer, kristne og jøder enes om en fælles formel på denne måde, når de forstår, at de er venner og ikke fjender, når de ser, at den sande fjende er nægtelsen af Allah, så vil verden blive et meget anderledes sted. Krigene i mange dele af verden, fjendskab, frygt og terroristangreb vil slutte, og en ny civilisation baseret på kærlighed, respekt og fred vil etableres på denne ”fælles formel”.

Der er vigtige fakta, muslimer må overveje. Hvad Allah lærer os i Koranen om forskellige folk og trosretninger er klart:

  • Koranens moral ekskluderer enhver form for racisme.

  • Det befales i Koranen, at en moderat og venlig attitude må vedholdes overfor andre religioner.

Katedral'de Kuran Okundu

Muzammil Siddiqui, Præsidenten for the Islamic Society of North America, reciterede vers fra Koranen ved Washington National Cathedral mindehøjtideligheden, der blev holdt efter 11. september. Side: Præsident Bush bad ved siden af en muslimsk imam under en bøn tjeneste ved Washington National Cathedral. Over: Muslimer og ikke-muslimer bad sammen ved en tjeneste i Dallas. Bush’ besøg på the Islamic Center i Washington. Efter angrebene den 11. september bad folk med alle sprog og religioner til Allah med empati og solidaritet med ofrene.

Det er tydeligt, at nogle af de jøder, der levede i fortiden, har begået mange fejl, som nævnes og kritiseres i Koranen. Men alt dette må ikke af muslimer ses som en grund til at føle fjendskab overfor alle jøder. Forbrydelserne begået af nogle jøder på grund af ateistiske ideologier kan ikke tilskrives judaisme og den jødiske nation.

Igen er et grundlæggende udsigtspunkt beskrevet i Koranen ikke at dømme folk, bare fordi de hører til en anden race, nation eller religion. I hvert samfund er det gode mennesker såvel som onde. Denne differentiation er erklæret i Koranen. For eksempel er der, lige efter at nævne den rebelske natur – overfor Allah og Hans religion – hos nogle mennesker blandt jøder og kristne, refereret til en undtagelse, og der siges således:

[Men] De er ikke ens. Blandt Skriftens folk findes et fællesskab, der står op i nattens timer for at læse Guds tegn op, og de kaster sig ned i bøn. De tror på Gud og den yderste dag; de påbyder det rette og forbyder det forkastelige; de kappes om de gode ting. De er blandt de retfærdige. De vil ikke få utak for det gode, de gør. Gud kender de gudfrygtige. (Sura Al'Imran, 113-115)

Katedral'de Kuran Okundu

TIME, OKT, 1, 2001
PLANET EASTON, NOV, 2001
TIME, OKT, 1, 2001
Q-NEWS, OKT, 2001
TIME, OKT, 1, 2001

I et andet vers befaler Allah:

Til ethvert fællesskab har Vi sendt en udsending: "Tjen Gud, og hold jer fra afguderne!" Nogle af dem har Gud retledt; for andre gik vildfarelsen i opfyldelse. Drag omkring i landet og se, hvilken ende det tog med dem, der kaldte det for løgn! (Sura an-Nahl, 36)

Allah viste for alle budbringere, at Han er den Unikke, og at der ikke er andre end Ham, Som folk skal tilbede, tjene og adlyde. Det guddommelige budskab, bragt til folket af Allah gennem Sine budbringere, er blevet kommunikeret til folk siden menneskets skabelse. Nogle samfund har accepteret budskabet og fulgt den rette sti, mens andre har nægtet og er drejet fra den. Dette gælder også for nutiden. Nogle folk vil gå til den retfærdige side, hvor nogle andre vil fordybe sig i ondt. Dette er Allahs lov. De, der tror, burde også vedtage sig sådan et synspunkt og aldrig glemme, at der kan være reelle, fromme mennesker, som frygter Allah blandt medlemmerne af alle religioner, såvel som de, der er langt væk fra de religiøse grundsætninger.

Vores håb er, at en verden vil etableres, hvor i folk vil være i stand til at leve sammen i fred, lige meget hvilken race eller religion de tilhører, hvor enhver racistisk perversion vil afvises, alles ret vil beskyttes og alle vil blive respekteret. Kampen, der vil skulle finde sted på intellektuelle grundlag imod alle antireligiøse ideologier, vil forhåbentlig etablere den fred, der længes efter. Om dette siger Allah det følgende i Koranen:

De, der er vantro, er venner indbyrdes. Hvis ikke I forholder jer på samme måde, vil der blive fristelse til frafald i landet og alvorligt fordærv. (Sura al-Anfal, 73)

Hvorfor var der ikke i slægtleddene før jer nogle med bestandighed, der kunne forbyde fordærvet på jorden, bortset fra få iblandt dem, som Vi frelste? De, der handlede uret, fulgte det vellevned, der omgav dem. De forbrød sig. (Sura Hud, 116)

Enhver, der medbringer det gode, har noget endnu bedre i vente…
(Sura an-Naml, 89)

Footnotes

21. Majid Khoduri, İslam'da Savaş ve Barış, Fener Yayınları, İstanbul, 1998, s. 209-210