"Tag min tro til dig, eller dø!" Det er fanatikernes slogan. Der findes ikke koncepter som demokrati, tankefrihed, kærlighed, respekt, hengivenhed, venskab eller altruisme i fanatisme. Nogle folk forestiller sig, at fanatisme, og den heraf udsprungne radikalisme, kan passe inden for en sand tro. Men fanatisme er en religion i sig selv; der er repræsentanter for fanatismens religion i enhver ide. Der er fanatikere i islam, i jødedommen og i kristendommen, ligesom de findes i marxisme, fascisme og ateisme. De udtrykker alle den samme falske tro, "Jeg kan ikke lide dine ideer! Enten følger du mine ideer, eller du dør!"

Især i nyere tid er denne fanatisme i udbredt grad endt med at ligestilles med islam. Visse grupper kalder endda denne religion for fanatisk islam, og de har vendt deres frygt for fanatisme mod islam, i en sådan grad at islam, en abrahamisk tro, er kommet til at stå for "frygt". Man snakker om islamofobi i hele verden. Folk er ikke klar over, at deres frygt ikke stammer fra islam, men fra fanatisme. De ser ikke, at den fanatiske tro, overtroens tilhængere har produceret, fremstår i Islams navn; ingen har nogensinde fortalt dem, at dette ikke er islam. Heller ikke de ekstremister, som opstår i Islams navn, eller de islamofober som frygter ekstremisterne, er blevet oplyst om, at islam ikke har noget med denne fanatiske, skræmmende, kærlighedsløse og hadfyldte tro at gøre. Islams ekstremister er begyndt at skade hele verden, men især muslimer.

Udtrykket "moderat islam" blev opfundet af den grund. Som om der var en form for ’brutal islam’ på en side, og en moderat model af islam på den anden, begyndte muslimer, som var imod ekstremisternes brutalitet, at blive omtalt som ’moderate muslimer’. De, der var imod islam, beundrede fortalerne for moderat islam, men opfattede dem som svage over for ekstremisterne. De forestillede sig, at nogle fredselskende mennesker prøvede at blødgøre en brutal religion (islam er bestemt større end det). De kaldte endda dette "reform i islam", og omtalte fortalerne for det moderate islam som "reformister". Men ingen har nogensinde formået at vise, at dette ikke er en reform, men faktisk er det sande islam. Selvom modstanderne af islam beundrer "reformisterne", dominerer den falske styrke, der stammer fra de voldelige ekstremister, og den ide, at de repræsenterer det sande islam.