Forord: Det misforståede islam

"Tag min tro til dig, eller dø!" Det er fanatikernes slogan. Der findes ikke koncepter som demokrati, tankefrihed, kærlighed, respekt, hengivenhed, venskab eller altruisme i fanatisme. Nogle folk forestiller sig, at fanatisme, og den heraf udsprungne radikalisme, kan passe inden for en sand tro. Men fanatisme er en religion i sig selv; der er repræsentanter for fanatismens religion i enhver ide. Der er fanatikere i islam, i jødedommen og i kristendommen, ligesom de findes i marxisme, fascisme og ateisme. De udtrykker alle den samme falske tro, "Jeg kan ikke lide dine ideer! Enten følger du mine ideer, eller du dør!"

Især i nyere tid er denne fanatisme i udbredt grad endt med at ligestilles med islam. Visse grupper kalder endda denne religion for fanatisk islam, og de har vendt deres frygt for fanatisme mod islam, i en sådan grad at islam, en abrahamisk tro, er kommet til at stå for "frygt". Man snakker om islamofobi i hele verden. Folk er ikke klar over, at deres frygt ikke stammer fra islam, men fra fanatisme. De ser ikke, at den fanatiske tro, overtroens tilhængere har produceret, fremstår i Islams navn; ingen har nogensinde fortalt dem, at dette ikke er islam. Heller ikke de ekstremister, som opstår i Islams navn, eller de islamofober som frygter ekstremisterne, er blevet oplyst om, at islam ikke har noget med denne fanatiske, skræmmende, kærlighedsløse og hadfyldte tro at gøre. Islams ekstremister er begyndt at skade hele verden, men især muslimer.

En af hovedårsagerne til islamofobi er radikalisme. De, som forestiller sig, at radikalisme er islam, begår faktisk den største fejl ved at gå imod islam, og de kæmper mod den eneste mulige løsning på radikalisme.

Udtrykket "moderat islam" blev opfundet af den grund. Som om der var en form for ’brutal islam’ på en side, og en moderat model af islam på den anden, begyndte muslimer, som var imod ekstremisternes brutalitet, at blive omtalt som ’moderate muslimer’. De, der var imod islam, beundrede fortalerne for moderat islam, men opfattede dem som svage over for ekstremisterne. De forestillede sig, at nogle fredselskende mennesker prøvede at blødgøre en brutal religion (islam er bestemt større end det). De kaldte endda dette "reform i islam", og omtalte fortalerne for det moderate islam som "reformister". Men ingen har nogensinde formået at vise, at dette ikke er en reform, men faktisk er det sande islam. Selvom modstanderne af islam beundrer "reformisterne", dominerer den falske styrke, der stammer fra de voldelige ekstremister, og den ide, at de repræsenterer det sande islam.

Fredselskende muslimer prøver ikke at blødgøre, reformere eller moderere islam. Vores mål som fredelige muslimer er intellektuelt at eliminere et falskneri, som har hersket under Islams navn i mange år. Det er at eliminere radikalismen, fanatismen og hykleriet, der er blevet udøvet i mange år under Islams navn, og at udrydde den meningsløse tro, som ikke har noget at gøre med det sande Islam, og at beskrive Islams sandhed med beviser fra Koranen. Det er at sætte en stopper for den værste æreskrænkelse af Islam, fanatikerne har udført indtil nu.

Denne bog besvarer de påstande, som fremsættes af visse vestlige modstandere af islam, som faktisk er blevet kendte på grund af deres kritik af radikalisme, og på de forfærdelige tankegange hos ekstremisterne. Den afslører, med eksempler fra Koranen, ugyldigheden af de påstande, der er opstillet, i diverse kilder, af den falske, fanatiske religion, som de prøver at gøre til en del af Islam. Den særlige grund til at producere et værk, der besvarer disse påstande er, at al den kritik, der er rettet mod islam, går i samme retning, og at folk forveksler radikalismens religion med det sande Islam. Målet er derfor at give disse folk, som er fejlagtigt informeret om det sande Islam, på grund af fejlagtige beskyldninger mod det, beviserne fra Koranen, der modsiger de påstande.

Fanatikernes problem er, at de lærer deres tro fra utroværdige overtroiske kilder. Men de, som kritiserer fanatikerne, er nogle gange lige så radikale som dem og tror på den samme falske tro. Jo flere beviser vi giver fra Koranen, jo mere prøver de at producere deres egne fra den overtro, fanatikerne tilhører. Det er der, de begår deres største fejl. Hvis de vil lære det sande islam at kende og finde en løsning på fanatisme, må de følge den sande tro, som beskrives her. Hvis ikke de gør det, vil radikalismen fortsætte med at hærge verden.

Problemet med fanatikere er, at de lærer deres religion fra nonsens. Når nonsens repræsenterer dets kilde, så er det let for terror i religionens navn at spredes. Den eneste løsning er den originale tro i Koranen.