Som der står i Koranen, ”… de fleste mennesker tror ikke.” (Sura ar-Ra’d: 1), hvilket betyder, at vantro oftest udgør størstedelen af mennesker på jorden. De er altid flere end de torende, hvilket er grunden til, at de uvidende folk betragter sig selv som værende på rette vej. Den materielle rigdom og tal bedrager dem til en falsk følelse af sikkerhed. Da de kun er klar over tingenes ydre fremtoning, tror de stædigt, at de selv er overlegne. Men der er et faktum, som de slet ikke er klar over: Guds løfte og støtte til de vantro:
Gud vil ikke lade de vantro gå forud for de troende. (Sura an-Nisa': 141)
Som verset ovenfor fortæller, skaber Gud alt til fordel for de troende og giver dem hjælp på forskellige måder. In Sura al-Inshirah fortæller Gud de troende om den hemmelighed, at der for en muslim med hver trængsel findes lindring. Gud, Som skaber en kur for enhver sygdom, giver lindring efter enhver trængsel. Dette faktum afsløres som følger:
For sammen med trængsel er der lindring; sammen med trængsel er der lindring. (Sura ash-Sharh: 5-6)
Kun troende er klar over denne støtte og assistance, som Gud giver. Lige meget hvad de møder i livet, nyder de ro og fred i sindet ved at vide, at Gud hjælper og beskytter dem. Gud lovede Sine tjenere:
Gud kender bedst jeres fjender. Gud er tilstrækkelig som ven, og Gud er tilstrækkelig som hjælper. (Sura an-Nisa': 45)
Vantro og hyklere besidder på den anden side al mulig slags frygt. De føler konstant bekymring, for de har ingen tro på Gud, tilbeder andre end Ham, og tror at hændelser sker ved tilfælde. Dette er i realiteten en frygt, som Gud sætter i hjertet på de, som kæmper mod de troende:
Da din Herre åbenbarede for englene: "Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro..." (Sura al-Anfal: 12)
Den hjælp og støtte, Gud giver til de troende, varer hele livet. Gennem historien og på mange måder har Gud givet sin assistance til de troende. I nogle tilfældet gav Han mirakler til Sine profeter, i andre støttede Han muslimer med usynlige hære, engle eller gennem naturhændelser. Nogle gange forekom endda hændelser, som virkede usandsynlige. Nogle eksempler fra Koranen lyder som følger:
I, der tror! Tænk på Guds nåde mod jer, da der kom hærstyrker til jer! Da sendte Vi mod dem en vind og hære, som I ikke kunne se. Gud ser, hvad I gør. (Sura al-Ahzab: 9)
Da I bad jeres Herre om hjælp. Da bønhørte Han jer: "Jeg vil forstærke jer med tusind engle, i rækker bag hinanden." (Sura al-Anfal: 9)
Det var et tegn for jer, da to flokke mænd stødte sammen, én flok, der kæmpede for Guds sag, og en anden, der var vantro, som de med egne øjne kunne se var dobbelt så stor som deres egen. Gud styrker med sin hjælp, hvem Han vil. Heri er der et eksempel for de indsigtsfulde. (Sura Al 'Imran: 13)
Vantro burger alle mulige slags onde metoder i deres kamp mod muslimerne. En af de mest anvendte metoder er at etablere alliancer mod dem. Vantro, som tror, at de vil lykkes, fordi de er flertallet, og de som lægger planer i hemmelighed, glemmer, at Gud ser dem, mens de planlægger. De er helt uvidende om det faktum, at Gud er nærmere mennesket end hans egen halsvene. Ikke desto mindre ved Gud, uanset om de holder det for sig selv eller fortæller det, ”hvad der er i deres hjerter”. Gud kender enhver detalje i hver eneste af deres tanker, og enhver plan eller plot, de lægger.
Vigtigere endnu fortæller Gud, den Alvidende, os, at Han har forpurret de vantros planer fra starten af. Lige meget hvor hemmelighedsfulde eller snedige disse planer er, er alle planer mod troende dødsdømt fra det øjeblik, de fødes:
...Gud svækker de vantros list. (Sura al-Anfal: 18)
De lagde deres listige planer. Men deres list er hos Gud, om så deres list var sådan, at bjerge kunne forsvinde derved. (Sura Ibrahim: 46)
I tillæg fortæller Gud os, at sådanne planer ikke vil skade de troende, og at de ultimativt vil ramme ophavsmændene selv:
... Men de onde planer rammer kun deres ophavsmænd. Kan de vente sig andet end de sædvanlige indgreb over for de tidligere slægter? Du vil ikke finde nogen ændring i Guds sædvane. Du vil ikke finde nogen omskiftelse i Guds sædvane. (Sura Fatir: 43)
Troende sætter deres lid til dette guddommelige løfte (at Gud vil forpurre de vantros planer). De er klar over det faktum, at Guds hjælp altid er med dem, og lever et liv med sindsro. Som vi indtil videre har understreget, kan de takket være denne tilbagetræden se det gode og formålet i enhver hændelse, de møder, og selv hvis de ikke kan se det, så ved det med sikkerhed, at enhver hændelse til slut vil blive vendt til noget positivt for de troende.
Belønningen for at se det gode i selv tilsyneladende negative hændelser og for altid at sætte sin lid til Gud, har altid været stor:
Det er dem, til hvem man sagde: "Mennesker har samlet sig imod jer. Frygt dem!" Men det gjorde dem kun stærkere i troen, og de sagde: "Gud er tilstrækkelig for os. Hvilken herlig værge!" Så vendte de ved Guds velsignelse og gunst tilbage, uden at der var sket dem noget ondt. De fulgte Guds velbehag. Gud er fuld af vældig gunst. (Sura Al 'Imran: 173-174)
Lad os minde os selv om, at de vantro fra tid til anden kan se ud til at sidde med den stærkeste hånd. Men det er blot en prøvelse fra Gud for de troende. Som vi sagde tidligere, er det en del af en guddommelig plan for at skelne de sande troende fra de, som er svagere i troen. Troende, som sætter deres lid til Gud, udviser tålmodighed og ser det gode i alt, der sker, fremviser tydeligt deres loyalitet og tro på Gud. Det er grunden til, at de, som vil tjene Guds glæde, både i denne verden og i livet i det Hinsides, og som i sidste ende vil triumfere, er de troende:
Den, der tager sig Gud til ven, samt Hans udsending og dem, der tror; - det er Guds forbundsfæller, der vil sejre. (Sura al-Ma'ida: 56)
