Gearkasser Og Jetmotorer I Naturen

Næsten alle, der interesserer sig for motorkøretøjer kender til vigtigheden af gearkasser og jetmotorer. Få er dog klar over, at der er gearkasser og jetmotorer i naturen, som besidder designs, der er lang bedre end dem, mennesket bruger.

Gearkasser gør, at du kan ændre gear i køretøjet, så motoren bruges mest effektivt. Naturlige gearkasser arbejder med de samme principper, som dem i biler gør. Fluer bruger for eksempel en naturlig gearkasse, som giver tretrins gearskifte i tilslutning til vingerne. Takket være dette system kan en flue øjeblikkeligt accelerere eller sænke farten ved at baske sine vinger med den ønskede fart, mens den er i luften.47

I biler bruges mindst fire gear til at sende kraften fra motoren til hjulene. Det kun muligt at køre glidende, når gearene bruges i rækkefølge, fra lavt til højt gear og tilbage igen. I stedet for gear i biler, som er tunge og kræver meget plads, har fluer en mekanisme, der kun fylder nogle få kubikmillimeter. Takket være deres meget mere funktionelle mekanisme kan fluer med lethed baske deres vinger.

A jet engine takes in air from one end and expels it from the other at a much greater speed. The jet engines in vertical take-off aircraft like the Harrier have nozzles to direct the exhaust down. Thanks to this system, the Harrier can land and take off vertically. After takeoff, the nozzles are pointed backwards, so that the aircraft flies forwards.

The squid use a form of propulsion system similar to jet planes. A squid's body contains two open spaces like pockets. Water taken in from them is drawn into a powerful elastic bag of contracting muscles. In this bag is a backward-pointing nozzle. The muscles contract, expelling water out of that nozzle at high speed. The animal can reach speeds of up to 32 km (20 miles)an hour to flee predators, sometimes even leaping out of the water and onto the decks of ships. (Phil Gates, Wild Technology, 38.)

Blæksprutter og nautildyr bruger en propelkraft, som ligner det princip, der bruges i jetmotorer. For at forstå hvor effektiv denne kraft er, så tænk på, at arten af blæksprut kendt som Loligo vulgaris kan bevæge sig i vandet med en fart på op til 32 kilometer [20 mil] i timen.48

Nautildyret, et usammenligneligt eksempel i dette henseende, ligner en blæksprutte og kan måske sammenlignes med et skib med en jetmotor. Den tager vand ind gennem en tube under sit hoved og skyder så vandet ud. Mens vandet bevæger sig i en retning, drives nautildyret frem i modsat retning.

En anden egenskab, der gør forskere misundelige på disse dyr: deres naturlige jetmotorer forbliver upåvirkede af det høje tryk i det dybe hav. Endvidere er det systemer, som gør, at de kan bevæge sig, både lydløse og ekstremt lette. Faktisk blev nautildyrets overlegne design brugt som model for ubåde.

Left: When threatened by a starfish, the scallop suddenly closes the two halves of its shell. It thus expels a quantity of water in such a way as to set up jet propulsion and forces itself forward. Right: Known by its scientific name of Ecballium elaterium, the squirting cucumber disperses its fruit’s seeds in a sudden explosion. As the fruit ripens, it fills with a slimy juice, which gradually creates pressure. Through the buildup of internal pressure, it then propels its seeds with an initial velocity of 56 km (35 miles) per hour. (Helmut Tributsch, How Life Learned to Live, Cambridge: MITPress, 1982, 59.)

100 Millioner År Gammel Teknologi Under Havet

Nautilus

Når en ubåd fylder sine ballasttanke med vand, bliver skibet tungere end vand og synker mod bunden. Hvis vandet i tankene hældes ud ved hjælp af trykluft, så flyder ubåden op til overfladen. Nautilen bruger samme teknik. I dens krop er der et 19 cm (7,48 in) spiral organ, ganske ligesom en snegls skal, hvori der er 38 sammenkoblede ”dykke” kamre. For at tømme vandet ud har den også brug for trykluft – men hvor finder nautilen den luft, den skal bruge?

Via biokemiske metoder producerer nautilen en speciel gas i sin krop og sender denne gas til kamrene, hvilket fordriver vandet fra dem og regulerer opdriften. Dette gør, at nautilen kan dykke eller stige opad, når den jages af rovdyr.

En ubåd kan kun sikkert bevæge sig ned til en dybde på omkring 400 meter (1310 fod), hvor nautilen let kan synke til en dybde på 450 meter (1500 fod).49

En sådan dybde er meget farlig for mange levende ting. Men på trods af dette påvirkes nautilen ikke, skallen knuses ikke af trykket og kroppen tager ingen skade.

1. A Submarine on the Surface 2. A Submarine under Water 3. Tanks filled with Water

In order to dive or surface, submarines employ special compartments that serve the same purpose as those in the nautilus. When these compartments (tanks) are filled with air, the submarine floats. When the air is replaced with water, it sinks. The number of tanks that are filled with water determines the underwater depth at which the submarine runs.

Et andet meget vigtigt punkt må også betragtes her. Nautilen har haft dette system, som kan modstå tryk ved omkring 450 meters dybde, siden den dag, den blev skabt. Hvordan kan den helt selv have designet denne specielle struktur? Kunne nautilen alene have udviklet en gas til at opnå den nødvendige trykluft til at tømme vandet ud af sin skal? Det er bestemt umuligt for væsnet at vide, hvordan den skulle lave den kemiske reaktion for at danne gassen, og endnu mere, at den kunne bygge strukturerne i sin krop, som er nødvendige for, at den kemiske reaktion kan ske, eller at strukturere en skal, der er i stand til at modstå tonsvis af vandtryk.

Dette overlegne design er et værk af Gud, Som fejlfrit skabte alt, uden nogle tidligere modeller. Guds titel som al-Badi’ (Den Innovative Skaber), vises i Koranen:

Submarines’ diving techniques resemble those of fish, which are able to control their relative density in order to rise or dive in the water. In their bodies, bony fish have a swim bladder that gives them their buoyancy. When air is added to the swim bladder, by diffusion through the blood vessels in the bladder walls, the fish becomes less dense overall;when air is removed the fish becomes more dense. By changing the volume of air in the bladder, the fish’s density can be made equal to that of the surrounding water at a given depth.

The depth of a submarine in water is adjusted by special command systems, the product of human intelligence, after many years of engineering research. No rational person can claim that these devices came about by chance. Evolutionists, however, make the unrealistic claim that although the nautilus can do exactly what a submarine does, it is actually the product of blind chance.

	This 100-million-year-old nautilus fossil is proof that the animal never underwent evolution. God created the creature in an instant, and with all its flawless design.