Del Et: Koranens Videnskabelige Mirakler (3/3)

Proportionen af Regn

En information, der i Koranen gives omkring regn, er, at det sendes ned til Jorden i passende mængder. Dette nævnes i Sura Zukhruf som følger:

”Den, der sender vand ned fra himlen i passende mængde, så Vi dermed vækker dødt land til live; på samme måde vil I blive oprejst.” (Koranen, 43:11)

Denne målte kvantitet af regn er igen blevet opdaget af moderne forskning. Det estimeres, at der på et sekund fordamper ca. 16 millioner ton vand fra Jorden. Dette nummer løber op i 513 billioner ton vand på et år. Dette tal er lig med den mængde regn, der falder på Jorden på et år. Dette betyder, at vand hele tiden cirkulerer i en balanceret cyklus, i en ”bestemt mængde”. Liv på Jorden afhænger af denne vandcyklus. Selv hvis folk brugte al verdens teknologi, ville de ikke være i stand til at reproducere denne cyklus kunstigt.

Selv en mindre afvigelse i denne ligevægt ville hurtigt skabe en stor, økologisk ubalance, som ville gøre en ende på alt liv på Jorden. Men dette sker aldrig, og regn bliver ved med hvert år at falde i præcis samme mængde, ligesom det siges i Koranen.

Hvert år er mængden af vand, der fordamper og falder tilbage på jorden i form af regn, “konstant”: 513 billioner tons. Denne konstante mængde beskrives i Koranen med udtrykket ”Vi sender vand i en tilmålt mængde ned fra himlen”. Denne konstante mængde er meget vigtig for fortsættelsen af den miljømæssige balance, og derfor, liv.

Dannelsen af Regn

Illustrationen ovenfor viser vanddråberne, der frigives til luften. Dette er første trin i dannelsen af regn. Efter det vil vanddråberne i de nyligt dannede skyer hænge i luften og så fortættes for at danne regn. Alle disse trin er nævnt i Koranen.

Det var i lang tid et mysterium, hvordan regn blev dannet. Kun efter vejrradar blev opfundet, har det været muligt at opdage de stadier, hvorved regn dannes. Ifølge disse finder dannelsen af regn sted med tre stadier. Først stiger regnens ”rå materiale” op i luften med vinden. Senere dannes skyer, og til sidst fremkommer regndråber.

Koranens redegørelse for dannelsen af regn henviser præcis til denne proces. I et vers beskrives dannelsen på denne måde:

”Gud er den, der sender vindene ud, så disse kan rejse skyer. Dem breder Han ud over himlen, som Han vil, og river dem derpå i stykker. Så ser man finregnen bryde frem gennem dem. Den lader Han falde, over hvem Han vil af sine tjenere, og da priser de sig lykkelige,” (Koranen, 30:48)

Lad os nu undersøge disse tre stadier beskrevet i verset på et mere teknisk niveau.

(A) Isolerede små stykker af skyer (cumulus skyer) (B) Når de små skyer sætter sig sammen, forøges opdriften i de større skyer, og derved stables skyerne op.

FØRSTE STADIE: ”Gud er den, der sender vindene ud…”

Utallige luftbobler, dannet af havenes skum, sprænger hele tiden og gør, at vandpartikler sendes op mod himlen. Disse partikler, som er fyldt med salt, bæres så væk af vindene og stiger op i atmosfæren. Disse partikler, som kaldes aerosoler, fungerer som vandlåse og danner sky dråber ved at samle sig omkring selve vanddampene, som stiger op fra havet som bittesmå dråber.

ANDET STADIE: ”… Så disse kan rejse skyer. Dem breder Han ud over himlen, som Han vil, og river dem derpå i stykker.”

1. Ice Crystalss	2. Water Drops
Disse opdrifter gør, at skyens krop vokser vertikalt, så skyen stables opad. Denne vertikale vækst før, at skyens strækker sig op til køligere regioner i atmosfæren, hvor vanddråber og hagl dannes og begynder at vokse sig større og større. Når disse vanddråber og hagl bliver for tunge til, at opdrifterne kan støtte dem, begynder de at falde fra skyen som regn, hagl osv. Dette videnskabelige faktum blev skrevet i vers 43 i Sura Nur for fjorten århundreder siden af Gud på denne måde: ”… derpå samle dem og gøre dem til en ophobet masse? Så ser man regnskyl komme ud imellem dem...”

Skyerne dannes af vanddamp, som fortættes omkring saltkrystallerne eller støvpartiklerne i luften. Fordi vanddråberne i disse skyer er meget små (med en diameter mellem 0,01 og 0,02 mm), kommer skyerne til at hænge i luften og spreder sig over himlen. Altså er himlen dækket med skyer.

TREDJE STADIE: ”… Så ser man finregnen bryde frem gennem dem”

Vandpartiklerne, som omgiver saltkrystaller og støvpartikler, bliver tykkere og danner regndråber, så dråber, som bliver tungere end luften, forlader skyerne og begynder at falde til jorden som regn.

Som vi har set er hvert stadie i dannelsen af regn beskrevet i Koranens vers. Endvidere er disse stadier beskrevet i præcist den rigtige rækkefølge. Ligesom med mange andre naturlige fænomener på Jorden, giver Gud også den mest korrekte forklaring af dette fænomen, og fortalte det til folket i Koranen århundreder før det blev opdaget.

I et andet vers gives den følgende information om dannelsen af regn:

”Har du ikke set Gud drive skyerne af sted, derpå samle dem og gøre dem til en ophobet masse? Så ser man regnskyl komme ud imellem dem. Han sender hele bjerge ned fra himlen, fulde af hagl, hvormed Han rammer, hvem Han vil, og forbigår, hvem Han vil. Skæret fra deres lyn kan næsten borttage synet.” (Koranen, 24:43)

Små skyer (cumulus skyer) bæres afsted og sættes sammen af vinden, altså, som verset siger: “… Har du ikke set Gud drive skyerne af sted, derpå samle dem…”

Forskere, der studerer sky typer kom frem til overraskende resultater omkring dannelsen af regnskyer. Regnskyer dannes og formes ifølge bestemte systemer og stadier. Dannelsesstadierne af cumulonimbus, en slags regnsky, er de følgende:

◉ STADIE, At blive drevet omkring: Skyer bæres omkring, det vil sige de drives omkring af vinden.

◉ STADIE, sammenføjning: Så sætter små skyer (cumulusskyer), drevet rundt af vinden, sig sammen og danner en større sky. 9

◉ STADIE, Stabling: Når de små skyer sætter sig sammen, stiger opdrifterne inden i skyen. Opdrifterne nær centrum af skyen er stærkere end de, der er langs kanterne. Disse opdrifter gør, at skyens krop vokser vertikalt, så skyen stables op. Denne vertikale vækst gør, at skyen strækker sig op til koldere regioner i atmosfæren, hvor dråber af vand og hagl dannes og begynder at vokse sig større og større. Når disse dråber af vand og hagl bliver for tunge til, at opdrifterne kan støtte dem, begynder de at falde fra skyen som regn, hagl osv. 10

Vi må huske på, at meteorologer kun for nylig har fået kendskab til disse detaljer om skyers dannelse, struktur og funktion ved at bruge avanceret udstyr som fly, satellitter, computere osv. Det er tydeligt, at Gud har givet os et stykke information, som ikke kunne være kendt for 1400 år siden.

De Frugtbargørende Vinde

I et vers i Koranen nævnes vindendes “frugtbargørende” karakteristik og dannelsen af regn som resultat af dette.

” Vi sender vindene ud for at befrugte. Så lader Vi vand falde ned fra himlen og giver jer det at drikke; selv kunne I ikke opbevare det.” (Koranen, 15:22)

I dette vers understreges det, at det første stadie i dannelsen af regn vind. Indtil starten af det 20. århundrede var det eneste kendte forhold mellem vinden og regnen, at vinden førte skyerne omkring. Men moderne meteorologiske fund har vist vindens ”frugtbargørende” rolle ved dannelsen af regn.

Billedet ovenfor viser stadierne i dannelsen af en bølge. Bølger dannes, når vinden blæser over vandets overflade. Ved hjælp af vinden begynder vandpartikler at bevæge sig en cirkelbevægelse. Denne bevægelse danner snart bølger, en efter en, og bobler dannet af bølgerne spredes i luften. Dette er det første stadie i dannelsen af regn. Denne proces erklæres i verset som “Vi sender vindene ud for at befrugte. Så lader Vi vand falde ned fra himlen.”

Vindens frugtbargørende funktion fungerer på følgende måde:

På overfladen af havene dannes utallige luftbobler, fordi vandet skummer. I det øjeblik, hvor disse bobler sprænger, kastes tusindvis af disse bittesmå partikler, med en diameter på kun en hundreddel af en millimeter, op i luften. Disse partikler, kendt som aerosoler, blandes med støv båret fra jorden af vinden og bæres op til atmosfærens øvre lag. Disse partikler, som er blevet båret til større højder af vinden, kommer i kontakt med vanddamp deroppe. Vanddamp fortættes omkring disse partikler og bliver til vanddråber. Disse vanddråber set sig først sammen og danner skyer, og så falder de ned på Jorden i form af regn.

Som vi ser her, ”frugtbargør” vinden vanddampene, der flyder rundt i luften, med de partikler, den bærer op fra havet, og bidrager i sidste ende til dannelsen af regnskyer. Hvis vindene ikke besad denne egenskab, ville vanddråber i den øvre atmosfære aldrig blive dannet, og der ville ikke være noget, der hed regn.

Den vigtigste pointe her er, at denne kritiske rolle, som vinden spiller ved dannelsen af regn, blev skrevet for århundreder siden i et vers i Koranen, på en tid, hvor folk vidste meget lidt om naturfænomener…

Havene Blander Sig Ikke Med Hinanden

En af havenes egenskaber, som først for nylig er blevet opdaget, beskrives i et vers i Koranen som følger:

”Han lader de to have strømme, så de mødes, men mellem dem er der en barriere, som de ikke kan overskride.” (Koranen, 55:19-20)

A. Depths (metres) 1. Atlantic Ocean 2. Mediterranean Sea	3. Atlantic Ocean Water Salinity lower than 0.36 % 4. Mediterranean Sea Water	5. Salinity higher than 0.365 % 6. Gibraltar Sill
Der er større bølger, stærke strømme og højvande i Middelhavet og Atlanterhavet. Middelhavets vand går ud i Atlanten ved Gibraltar. Men deres temperatur, saltholdighed og tæthed ændres ikke på grund af den barriere, der skiller dem.

Denne egenskab hos havene, at de mødes men ikke blander sig med hinanden overhovedet, er først for nylig blevet opdaget af oceanografer. På grund af den fysiske kraft kaldet ”overfladespænding” blander vandene fra nabohave sig ikke. Overfladespænding er forårsaget af forskelle i vandenes tæthed og forhindrer, at de blander sig med hinanden, som var der en tynd væg mellem dem.11

Det interessante aspekt af dette er, at på en tid, hvor folk ikke havde nogen kendskab til fysik, overfladespænding eller oceanografi, blev dette skrevet i Koranen.

A satellite photograph of Gibraltar

Mørke I Havene Og Interne Bølger

1. Surface Waves 2. Dense Water	3. Less Dense Water 4. Internal Waves
The picture to the left represents internal waves at interface between two layers of water of different densities. The lower layer is denser then the upper one. This scientific fact, declared in verse 40 of Sura Nur of the Qur'an 14 centuries ago, has been discovered by today's scientists only very recently.

”Eller som mørke i et bundløst hav, som bølger dækker. Over disse er der flere bølger, og herover skyer. Mørke over mørke. Når han rækker hånden ud, kan han næppe skimte den. Den, til hvem Gud ikke giver lys, har intet lys.” (Koranen, 24:40)

Det generelle miljø i dybe have beskrives i bogen med titlen Oceans:

Mørket i dybe have og oceaner findes i en dybde af 200 meter og derunder. På denne dybde er der næsten ikke noget lys. Under en dybde på 1000 meter er der slet ikke noget lys.12

I dag kender vi til havenes generelle struktur, egenskaberne hos de levende ting i dem, deres saltholdighed samt den mængde vand de indeholder, deres overfladeareal og dybde. Ubåde og specielt udstyr, udviklet med moderne teknologi, gør at forskere er i stand til at indhente denne information.

Mennesker er ikke i stand til at dykke mere end 40 meter ned uden hjælp fra specielt udstyr. De kan ikke overleve uden hjælp i de dybe, mørke dele af havene, såsom i en dybde af 200 meter. Af disse grund har forskere først for nylig været i stand til at opdage disse detaljerede informationer om havene. Men udtalelsen om ”mørke i et dybt hav” blev brugt i Sura Nur for 1400 år siden. Det er bestemt et af miraklerne i Koranen, at sådan information blev givet på en tid, hvor der ikke fandtes noget udstyr, der gjorde mennesket i stand til at dykke ned i havenes dyb.

I tillæg henleder udtalelsen i vers 40 i Sura Nur ”… som mørke i et bundløst hav, som bølger dækker. Over disse er der flere bølger, og herover skyer…” vores opmærksomhed på et andet mirakel i Koranen.

Malinger lavet med nutidens teknologi har afsløret, at mellem 3 og 30 procent af sollyset reflekteres ved havets overflade. Så absorberes næsten alle de syv farver i lysspektret, en efter en, inden for de første 200 meter, undtagen det blå lys (billedet til venstre). Under en dybde på 1000 meter er der slet ikke noget lys (billedet ovenfor). Dette videnskabelige faktum blev udpeget i vers 40 i Sura Nur i Koranen for 1400 år siden.

Forskere har for nyligt opdaget, at der er interne bølger, som ”opstår på tæthedsgrænseflader mellem lag af forskellig tæthed.” Disse interne bølger dækker havene og oceanernes dybe vand, fordi dybt vand har en højere tæthed en vandet oven over det. Interne bølger opfører sig som overfladebølger. De kan brydes ligesom overfladebølger. Interne bølger kan ikke ses med et blotte øje, men de kan opfanges ved at studere temperatur- eller saltholdighedsforandringer på et givent sted.13

Udtalelserne i Koranen passer fuldstændig overens med ovenstående forklaring. Uden forskning kan man kun se bølgerne på havets overflade. Det er umuligt at kende til de interne bølger under havet. Men i Sura Nur henleder Gud vores opmærksomhed på en anden type bølge, der opstår i havets dyb. Dette faktum, som forskere har opdaget for nylig, viser igen bestemt, at Koranen er Guds ord.

Regionen Der Styrer Vores Bevægelser

1. Prefrontal Area

”Nej! Hvis han ikke holder op, så griber Vi ham i pandelokken, en løgnagtig og syndig pandelok.” (Koranen, 96:15-16)

Udtrykket ”en løgnagtig og syndig pandelok” i verset ovenfor er meget interessant. Forskning i de seneste år har vist, at det præfrontale område, som er ansvarlig for særlige funktioner i hjernen, ligger i den frontale del af kraniet. Forskere opdagede først funktionerne af dette område, som Koranen beskrev for 1400 år siden, for 60 år siden. Hvis vi kigger inden i kraniet i den forreste del af hovedet, finder vi det frontale område af storhjernen. En bog med titlen Essentials of Anatomy and Physiology, som indeholder resultater fra de seneste års forskning i funktionerne af dette område, siger:

Motivationen og fremsynet til at planlægge og begynde bevægelser sker i den forreste del af frontallapperne, det præfrontale område. Dette er en region, hvor hjernebarken sammensluttes (association cortex)…14

Bogen siger også:

”I relation til dets indblanding i motivation, mener man også, at det præfrontale område er det funktionelle center for aggression…” 15

Så dette område af storhjernen er ansvarlig for at planlægge, motivere og påbegynde god og syndig opførsel, og det er ansvarlig for at fortælle løgne og sandheder.

Det er klart, at udtalelsen ”en løgnagtig og syndig pandelok” fuldstændig svarer til de ovenstående forklaringer. Faktisk blev det, som forskere først har opdaget inden for de sidste 60 år, sagt af Gud i Koranen for mange år siden.

Et Menneskes Fødsel

Mange forskellige emner nævnes i Koranen for at invitere folk til at tro. Nogle gange vises himlene, nogle gange dyr, og nogle ganger planter som bevis på Gud for mennesket. I mange af versene opfordres folk til at vende deres opmærksomhed mod deres egen skabelse. De mindes ofte om, hvordan mennesket kom til verden, hvilke stadier det har gennemgået, og hvad hans essens er:

”Vi har skabt jer; hvorfor vil I ikke sande det? Hvad mener I om den sæd, I udtømmer? Skaber I den, eller er det Os, der skaber?” (Koranen, 56:57-59)

Menneskets skabelse, og det mirakuløse aspekt i dette, understreges i mange andre vers. Nogle stykker information i disse vers er så detaljerede, at det er umuligt for nogen, der har levede i det 7. århundrede, at kende til dem. Nogle af dem er som følger:

1. Mennesket er ikke skabt fra hele sæden, men kun en meget lille del af det (sperm).
2. Det er manden, der afgør barnets køn.
3. Det menneskelige foster klæber sig til moderens livmoder som en igle.
4. Fosteret udvikler sig i tre mørke regioner i livmoderen.

Folk, der levede, da Koranen kom til, vidste, at fødselens grundlæggende stof var relateret til mandens sæd, som blev udsendt under samleje. Og det faktum, at barnet blev født efter en ni måneder lang periode var tydeligvis en observerbar hændelse, der ikke gav behov for videre undersøgelse. Men den information, der lige er blevet citeret, ligger langt over det læreniveau, som folk havde på den tid. Disse blev bekræftet af videnskaben i det 20. århundrede.

Lad os nu gennemgå dem en efter en.

En dråbe sæd

Under seksuelt samleje udsendes 250 millioner sædceller ad gangen fra manden. Disse sædceller tager en besværlig rejse ind til moderens krop, indtil de kommer frem til ægcellen. Kun tusind ud af 250 millioner sædceller når frem til ægcellen. Ved slutningen af dette 5 minutters kapløb vil ægcellen, som er på størrelse med et halvt saltkorn, kun lade en af sædcellerne ind. Det vil sige, at menneskets essens ikke er hele sæden, men kun en lille del af den. Dette forklares i Koranen:

“Regner mennesket da med, at det er overladt til sig selv? Var det ikke en dråbe af udstødt sæd?” (Koranen, 75:36-37)

På billedet til venstre ser vi sæd sendt ind til livmoderen. Kun meget få sædceller ud af 250 millioner sædceller udsendt fra manden kan nå frem til ægcellen. Sædcellen, der kommer til at fertilisere ægget, er den ene ud af tusind sædceller, der har overlevet. Det faktum, at mennesket ikke dannes fra hele sæden, men kun en lille del af den, nævnes i Koranen med udtrykket ”en dråbe af udstødt sæd”.

Som vi har set, fortæller Koranen os, at mennesket ikke er skabt fra hele sæden, men kun en lille del af den. At den særlige fokus i denne udtalelse beskriver et faktum, der først er blevet opdaget af moderne videnskab, er bevis for, at udtalelsen er af guddommelig oprindelse.

Blandingen I Sæden

Væsken kaldet sæd, som indeholder sædcellerne, består ikke kun af sædceller. I modsætning udgøres det af en blanding af forskellige væsker. Disse væsker har forskellige funktioner, såsom at indeholde den sukker, der er nødvendig for at give energi til cellerne, neutralisere syrerne ved indgangen til livmoderen og skabe et glat miljø, så sædcellerne let kan bevæge sig.

Interessant nok, når sæd nævnes i Koranen, henvises der også til dette faktum, som blev opdaget af moderne videnskab, og sæd beskrives som en blandet væske:

”Vi skabte mennesket af en dråbe, en blanding, for at sætte det på prøve, og så gav Vi det hørelse og syn.” (Koranen, 76:2)

I Koranen siges det, at maskulinitet eller femininitet dannes fra “en dråbe udstødt sæd”. Men indtil for ganske nylig troede man, at et barns køn blev bestemt af moderens celler. Videnskaben opdagede først denne information, som Koranen indeholdt, i det 20. århundrede. Dette – og mange andre lignende detaljer om menneskets skabelse – blev skrevet i Koranen for århundreder siden.

I et andet vers henvises der igen til sæd som en blanding, og det understreges, at mennesket er skabt fra et ”udtræk” af denne blanding:

”som lavede alt, hvad Han skabte, mesterligt. Han skabte første gang mennesket af ler. Dets efterkommere laver Han af et udtræk af en foragtelig væske.” (Koranen, 32:7-8)

Det arabiske ord “sulala”, oversat som “udtræk”, betyder den essentielle eller bedste del af noget. I begge tilfælde betyder det en ”del af en helhed”. Dette viser, at Koranen er skrevet af Vilje, der kender til menneskets skabelse ned til den mindste detalje. Denne Vilje er Gud, menneskets Skaber.

Barnets Køn

Indtil for ganske nylig troede man, at et barns køn blev bestemt af moderens celler. Eller man troede hvert fald, at kønnet blev bestemt af både manden og kvindens celler. Men vi får en anden information i Koranen, hvor der står, at maskulinitet eller femininitet skabes fra ”en dråbe af udstødt sæd”.

”At Han skabte parret, mandligt og kvindeligt, af en dråbe, når den stødes ud.” (Koranen, 53:45-46)

Y-kromosomet bærer karakteristikker for maskulinitet, mens X-kromosomet bærer dem for femininitet. I moderens æg er der kun X-kromosomet, som fastsætter kvindelige karakteristikker. I sæden fra faderen er der sædceller, der inkluderer enten X eller Y-kromosomer. Derfor afhænger barnets køn af, om sædcellen, der befrugter ægget, indeholder et X eller Y-kromosom. Med andre ord, som det siges i verset, er den faktor, der bestemmer barnets køn, sæden, som kommer fra faderen. Denne viden, som ikke kunne have været kendt på den tid, hvor Koranen blev nedsendt, er bevis for det faktum, at Koranen er Guds ord.

De udviklende discipliner genetik og molekylær biologi har videnskabeligt bekræftet nøjagtigheden af denne information givet af Koranen. Man forstår nu, at kønnet bestemmes af sædcellerne fra manden, og at kvinden ikke har nogen rolle i denne proces.

Kromosomer er hovedelementerne i bestemmelsen af køn. To af de 46 kromosomer, som bestemmer et menneskes struktur, identificeres som kønskromosomer. Disse to kromosomer hedder ”XY” hos mænd og ”XX” hos kvinder, fordi formen af kromosomerne ligner disse bogstaver. Y kromosomet bærer genet, der koder for maskulinitet, mens X kromosomet bærer genet, som koder for femininitet.

Dannelsen af et nyt menneske begynder med krydskombinationen af et af disse kromosomer, som eksisterer i mænd og kvinder i par. Hos kvinder bærer begge komponenter i kønscellen, som deler sig i to under ægløsning, X kromosomer. Kønscellen hos manden producerer på den anden side to slags sædceller, en der indeholder X kromosomer og den anden Y kromosomer. Hvis et X kromosom fra kvinden sætter sig sammen med en sædcelle, som indeholder et X kromosom, så er barnet en pige. Hvis det mødes med en sædcelle, der indeholder et Y kromosom, så er barnet en dreng.

In the Qur'an, it is said that masculinity or femininity are created out of "a drop of semen which has been ejected". However, until fairly recently, it was believed that a baby's sex was determined by the mother's cells. Science only discovered this information given in the Qur'an in the 20th century. This and many other similar details about the creation of man were stated in the Qur'an centuries ago.

Med andre ord bestemmet barnets køn af, hvilket kromosom fra manden, der sætter sig sammen med kvindens ægcelle.

Intet af dette var kendt indtil opdagelsen af genetik i det 20. århundrede. Faktisk troede man i mange kulturer, at barnets køn blev bestemt af kvindens krop. Det var grunden til, at kvinder fik skylden, når de fødte piger.

Tretten århundreder før menneskelige gener blev opdaget, afslørede Koranen dog information, der benægter denne overtro, og henviste til, at kønnets bestemmelse ikke lå hos kvinden, men i mændenes sæd.

Klumpen der klynger sig til livmoderen

I den første fase af sin udvikling er barnet i sin moders livmoder i form af et befrugtet æg, som klynger sig til livmoderen for at få næring fra moderens blod. På billedet ovenfor er en befrugtet ægcelle, som ligner et stykke kød. Denne dannelse, som er blevet opdaget af moderne embryologi, blev mirakuløst skrevet i Koranen for 14 århundreder siden med ordet ”alaq”, som betyder ”en ting, der klynger sig til et sted” og bruges til at beskrive igler, der klynger sig til en krop for at suge blod.

Hvis vi fortsætter med at undersøge de fakta, der gives til os i Koranen omkring dannelsen af mennesker, støder vi igen på nogle meget vigtige videnskabelige mirakler.

Når mandens sædceller møder kvindens ægceller, dannes essensen af det kommende barn. Denne ene celle, kendt som en ”zygote” i biologi, vil øjeblikkeligt begynde at reproducere sig selv ved dele sig, og vil til sidst blive til ”et stykke kød”, kaldet et foster. Dette kan selvfølgelig kun ses af mennesker ved hjælp af et mikroskop.

Fosteret tilbringer dog ikke hele sin udvikling i et tomrum. Det klynger sig til livmoderen ligesom rødder, der sidder godt fast til jorden med deres slyngtråde. Gennem dette bånd kan fosteret få de stoffer, der er essentielle for dets udvikling, fra moderens krop.16

Her, i dette øjeblik, afsløres et meget vigtigt mirakel i Koranen. Da han henviser til fosteret, der udvikles i moderens livmoder, bruger Gud ordet ”alaq” i Koranen:

”Læs op i din Herres navn, Han, som skabte, som skabte mennesket af levret blod! Læs op! Din Herre, den mest gavmilde…” (Koranen, 96:1-3)

Betydningen af ordet ”alaq” på arabisk er ”en ting, der klynger sig til et sted”. Ordet bruges bogstaveligt talt til at beskrive igler, der klæber sig fast på en krop for at suge blod.

Bruget af et så passende ord om fosteret, der udvikler sig i moderens livmoder, beviser bestemt igen, at Koranen er en åbenbaring fra Gud, Herren af alle Verdenerne.

Omviklingen Af Muskler Over Knoglerne

Barnets knogler, der færdiggør sin udvikling i moderens livmoder, er dækket med kød under et specifikt trin.

Et andet vigtigt aspekt af informationen, der gives i Koranens vers, er menneskets udviklingsstadier i moderens livmoder. Det siges i verset, at knoglerne først udvikles i moderens livmoder, og så musklerne, som vikles omkring dem.

”Dråben gjorde Vi til levret blod, blodet gjorde Vi til en klump kød, kødet gjorde Vi til knogler, og knoglerne beklædte Vi med kød. Så lod Vi det opstå som en ny skabning. Velsignet være Gud, den bedste skaber!” (Koranen, 23:14)

Embryologi er den gren af videnskaben, der studerer udviklingen af fosteret i moderens livmoder. Indtil for ganske nylig formodede embryologer, at knoglerne og musklerne i et foster blev udviklet samtidig. Af denne grund påstod nogle folk i lang tid, at disse vers var i uoverensstemmelse med videnskab. Men avanceret mikroskopisk forskning udført ved hjælp af nye teknologiske udviklinger har vist, at det, der står i Koranen, er helt ordret korrekt.

Disse observationer på det mikroskopiske niveau viste, at udviklingen i moderens livmoder finder sted på præcis den måde, det beskrives i versene. Først stivner bruskvævet hos fosteret. Så sætter de muskelceller, som udvælges fra vævet omkring knoglerne, sig sammen og vikler sig omkring knoglerne.

Denne begivenhed beskrives i en videnskabelig udgivelse med titlen Developing Human med de følgende ord:

Under den syvende uge begynder skelettet at sprede sig gennem kroppen og knoglerne tager deres rette form. Ved slutningen af den syvende uge og under den ottende uge finder musklerne deres pladser omkring knogleformene.17

Kort sagt er menneskets udviklingsstadier som de beskrives i Koranen i perfekt harmoni med fund fra moderne embryologi.

Mange stadier af en babys udvikling i moderens livmoder beskrives i Koranen. Som beskrevet i vers 14 i Sura Muminun, stivner fosterets brusk i moderens livmoder først. Disse knogler er dækket med muskelceller. Gud beskriver denne udvikling med verset: “kødet gjorde vi (så) til knogler og, og knoglerne beklædte Vi med kød.”

Tre stadier af babyen i livmoderen.

I Koranen siges det, at mennesket skabes med en tretrinsproces i moderens livmoder.

”Han skaber jer i jeres moders liv den ene gang efter den anden, i tre slags mørke. Dette er Gud, jeres Herre. Herredømmet er Hans. Der er ingen anden gud end Ham. Hvordan kan I lade jer aflede?” (Koranen, 39:6)

I vers 6 i Sura Zumar pointeres det, at mennesket skabes i moderens livmoder i tre distinkte trin. Faktisk har moderne embryologi afsløret, at barnets embryologiske udvikling finder sted i tre distinkte regioner af moderens livmoder.

Som det vil fremgå, udpeges der i dette vers, at et menneske skabes i moderens livmoder over tre distinkte stadier. Faktisk har moderne biologi afsløret, at barnets embryologiske udvikling finder sted i tre distinkte regioner i moderens livmoder. I dag betragtes dette emne i alle embryologiske fagbøger inden for medicinens verden som grundlæggende viden. For eksempel skrives dette faktum i Basic Human Embryology, en grundlæggende referencetekst inden for embryologiens område: ”Livet i livmoderen har tre faser: præembryonal; de første to og en halv uge, embryonal: indtil slutningen af den ottende uge, og fostertilstand; fra den ottende uge til fødslen.” 18

Disse faser henviser til barnets forskellige udviklingsstadier. Kort sagt er hovedelementerne af disse udviklingsfaser som følger:

-Præembryonale fase

I denne første fase vokser zygoten ved deling, og når den bliver en celle klynge, begraver den sig selv i livmoderens væg. Som de fortsætter med at vokse, organiserer cellerne sig selv i tre lag.

- Embryonale fase

Den anden fase varer i fem og en halv uge, hvor barnet kaldes et ”embryo”. I dette stadie begynder de grundlæggende organer og systemer i kroppen at vise sig fra lagene af celler.

-Fostertilstand

Fra denne fase af kaldes embryoet et ”foster”. Denne fase begynder ved svangerskabets ottende uge og varer indtil fødselsøjeblikket. De distinkte kendetegn ved denne fase er, at fosteret ligner et menneske med sit ansigt, sine hænder og fødder. Denne fase varer i omkring 30 uger, og udviklingen fortsætter indtil fødselsugen.

Information om udviklingen i moderens livmoder blev først tilgængelig efter observationer med moderne udstyr. Stadig findes disse informationer, ligesom mange andre videnskabelige fakta, i Koranens vers på en mirakuløs måde. Det faktum, at en så detaljeret og præcis information blev givet i Koranen på en tid, hvor folk havde begrænset information inden for medicinske områder, er tydeligt bevis for, at Koranen ikke er menneskets ord, men Guds.

Modermælk

Modermælk er en mageløs blanding, som er skabt af Gud, både som en enestående kilde til mad for den nyfødte baby, og et stof, der forøger dens resistens overfor sygdomme. Selv kunstig babymad produceret af nutidens teknologi kan ikke erstatte denne mirakuløse næringskilde.

Hver dag opdages en ny fordel af modermælk for babyen. Et af de fakta, som videnskab har opdaget omkring modermælk, er, at det er meget fordelagtigt at amme op til to år efter barnets fødsel.19 Gud giver os denne vigtige information, som først for ganske nylig blev opdaget af videnskaben, i verset ”… og siden varede det to år at afvænne ham...” for 14 århundreder siden.

”… Vi har pålagt mennesket at tage vare på sine forældre, for hans moder bar ham møjsommeligt, og siden varede det to år at afvænne ham: "Vær taknemmelig mod Mig og mod dine forældre! Hos Mig ender alting.” (Koranen, 31:14)

Identiteten i Fingeraftrykket

Alle, inklusiv identiske tvillinger, har et unikt fingeraftryk. Med andre ord er menneskers identiteter indkodet i deres fingerspidser. Dette kodesystem kan også sammenlignes med stregkodesystemet, vi bruger i dag.

Mens det siges i Koranen, at det er let for Gud at bringe mennesket tilbage til live efter døden, understreges især menneskets fingeraftryk:

”Regner mennesket med, at Vi ikke kan samle dets knogler? Jovist! Vi formår at forme dets fingerspidser.” (Koranen, 75:3-4)

Fokus på fingeraftrykket har en speciel betydning. Det er fordi, alles fingeraftryk er enestående. Enhver person, som er i live eller nogensinde har levet i denne verden, har et sæt unikke fingeraftryk.

Det er grunden til, at fingeraftryk accepteres som et meget vigtigt identitetsbevis, enestående for deres ejer, og bruges til dette formål i hele verden.

Men det, der er vigtigt, er, at denne egenskab hos fingeraftryk først blev opdaget sent i det 19. århundrede. Før da opfattede folk fingeraftryk som almindelige kurver uden nogen specifik vigtighed eller betydning. Men i Koranen peger Gud på fingerspidserne, som ikke tiltrak nogen opmærksomhed på den tid, og henleder vores opmærksomhed på deres vigtighed – en vigtighed, som først rigtigt blev forstået på vores tid.