Kapitel 14: Teorien om evolution: Et materialistisk ansvar

Den information, vi har betragtet gennem denne bog, har vist os, at evolutionsteorien ikke har nogen videnskabelig basis, og til kontrast at evolutionistiske påstande er i konflikt med videnskabelige fakta. Med andre ord - den kraft, der holder evolution i live, er ikke videnskab. evolutionsteorien vedholdes af nogle ”videnskabsmænd”, men bagved er der en anden indflydelse i gang.

Denne anden indflydelse er materialistisk filosofi.

Materialistisk filosofi er en af de ældste overbevisninger i verden og formoder eksistensen af materie som dets grundlæggende princip. Ifølge dette synspunkt har materie altid eksisteret, og alt, der eksisterer, består af materie. Dette gør troen på en Skaber umulig, selvfølgelig, fordi hvis materie altid har eksisteret, og hvis alt består af materie, så kan der ikke være nogen overmateriel Skaber, der skabte det. Materialismen har derfor i lang tid været fjendtlig for religiøse overbevisninger af hver slags, der har tro på Allah.

Så spørgsmålet kommer til at handle om, om det materialistiske synspunkt er korrekt. En metode til at teste, om en filosofi er sand eller falsk, er at undersøge de påstande, den gør om videnskab ved at bruge videnskabelige metoder. For eksempel kunne en filosof i det 10. århundrede have påstået, at der var et guddommeligt træ på månens overflade, og at alle levende ting faktisk voksede på dette kæmpe træs grene ligesom frugt og så faldt af ned på jorden. Nogle folk fandt måske denne filosofi tiltrækkende og troede på den. Men i det 20. århundrede, når mennesket har klaret at gå på månen, er det ikke længere muligt at vedholde sådan en tro. Om sådan et træ eksisterer der eller ikke kan afgøres af videnskabelige metoder, altså observation og eksperiment.

Derfor kan vi undersøge den materialistiske påstand ved hjælp af videnskabelige metoder: at materie har eksisteret i al evighed, og at dette materie kan organisere sig selv uden en overmateriel Skaber og gjorde, at livet begyndte. Når vi gør dette, ser vi, at materialisme allerede er kollapset, fordi ideen om, at materie har eksisteret siden tidens begyndelse er blevet væltet af Big Bag teorien, som viser, at universet blev skabt fra intethed. Påstanden, at materie organiserede sig selv og skabte liv er påstanden, vi kalder ”evolutionsteorien” - som denne bog har undersøgt - og som er blevet vist at være kollapset.

Men hvis nogen er fast besluttet på at tro på materialisme og sætter sin lid til materialistisk filosofi før noget andet, vil han opføre sig anderledes. Hvis han er materialist først og derefter videnskabsmand, vil han ikke kunne forlade materialisme, når han ser, at evolution er modbevist af videnskab. I modsætning vil han forsøge at opretholde og forsvare materialisme ved at prøve at støtte evolution lige meget hvad. Dette er præcis den knibe, som evolutionister, der forsvarer evolutionsteorien, befinder sig i i dag.

Interessant nok indrømmer de også dette faktum fra tid til anden. En velkendt genetiker og udtalt evolutionist, Richard C. Lewontin fra Harvard University, indrømmer, at han er ”en materialist først og derefter en videnskabsmand” med disse ord:

Det er ikke, at videnskabens metoder og institutioner på en måde tvinger os til at acceptere en materialistisk forklaring af den fænomenale verden, men i modsætning at vi tvinges af vores a priori tilslutning til materiale årsager at skabe et apparat af undersøgelse og et sæt koncepter, der producerer materielle forklaring, lige meget hvor modintuitive, lige meget hvor mystificerende for det uinitierede. Endvidere, at materialisme er absolut, så vi kan ikke tillade en guddommelig [indblanding].174

Udtrykket ”a priori”, som Lewontin bruger her, er ganske vigtigt. Dette filosofiske udtryk referer til en forudsætning ikke baseret på nogen eksperimental viden. En tanke er ”a priori”, når du betragter den som korrekt og accepterer den, selvom der ikke er nogen information til at bekræfte den. Som evolutionisten Lewontin ærligt erklærer, er materialismen en ”a priori” tilgang for evolutionister, som så prøver at tilpasse videnskab denne undfangelse. Da materialisme bestemt nødvendiggør at benægte eksistensen af en Skaber, omfavner de det eneste alternativ ved hånden, som er evolutionsteorien. Det betyder ikke noget for sådanne videnskabsmænd, at evolution er blevet modsagt af videnskabelige fakta, fordi de har accepteret det ”a priori” som sandt.

Denne fordomsfulde opførsel fører evolutionister til en tro, at ”ubevidst materie sammensatte sig selv”, som ikke bare er i strid med videnskab men også fornuft. Professor i kemi fra New York University og en DNA ekspert Robert Shapiro, som vi før har citeret, forklarer denne tro hos evolutionister og det materialistiske dogme, der ligger til grundlag, som følgende:

Et andet evolutionært princip skal derfor bruges til at bringe os over hullet fra blandingen af simple, naturlige kemikalier til den første effektive replikator. Dette princip er endnu ikke blevet beskrevet i detaljer eller demonstreret, men det forventes og har fået navne som kemisk evolution og selvorganiseringen af materie. Eksistensen af princippet tages for givet i dialektisk materialismes filosofi, som anvendt til livets oprindelse af Alexander Oparin.176

Evolutionistisk propaganda, som vi konstant falder over i de vestlige medier og i velkendte og ”agtede” videnskabs magasiner, er udfaldet af denne ideologiske nødvendighed. Siden evolution betragtes som uundværlig er det blevet lavet om til en hellig ko af de cirkler, der sætter videnskabens standarder.

Nogle videnskabsmænd befinder sig i en position, hvor de tvinges til at forsvare denne langt ude teori, eller i det mindste undgå at udtale noget ord imod den, for at vedholde deres rygte. Akademikere i vestlige lande skal have artikler udgivet i specifikke videnskabelige tidsskrifter for at opnå og holde fast i deres professorat. Alle de tidsskrifter, der begiver sig med biologi, er under kontrol af evolutionister, og de tillader ingen antievolutionistiske artikler at optræde i dem. Biologer må derfor udgøre deres forskning under domineringen af denne teori. De er også en del af den etablerede orden, som opfatter evolution som en ideologisk nødvendighed, hvilket er hvorfor de blindt støtter alle de ”umulige tilfælde”, vi har undersøgt i denne bog.

Materialistiske bekendelser

Den tyske biolog Hoimar von Ditfurth, en prominent evolutionist, er et godt eksempel på denne fordomsfulde materialistiske forståelse. Efter Ditfurth citerer et eksempel på den ekstremt komplekse sammensætning er liv, er dette hvad han siger vedrørende spørgsmålet om, om det kunne have opstået ved tilfælde eller ej:

Er sådan en harmoni, der opstod ud af blot tilfælde, mulig i virkeligheden? Dette er det grundlæggende spørgsmål bag hele den biologiske evolution. At besvare dette spørgsmål med ”Ja, det er muligt” er ligesom at bekræfte tro på moderne naturvidenskab. Kritisk talt kan vi sige, at en, der accepterer moderne naturvidenskab, ikke har noget andet valg end at sige ”ja”, fordi han sigter efter at forklare naturlige fænomen på måder, der er forståelige og prøver at udlede dem fra naturens love uden at ty til overnaturlige indflydelser. Men på dette tidspunkt at forklare at ved hjælp af naturens love, altså med tilfælde, er et tegn på, at han ikke har andet at vende sig til. For hvad ellers kunne han gøre, andet end at tro på tilfælde?177

Som Ditfurth erklærer, vedtage den materialistiske videnskabelige tilgang som sit grundlæggende princip at forklare livet ved at nægte ”overnaturlig indflydelse”, altså skabelse. Når dette princip er vedtaget, accepteres selv de mest umulige scenarier. Det er muligt at finde eksempler på denne dogmatiske mentalitet i næsten al evolutionistisk litteratur. Professor Ali Demirsoy, den velkendte fortaler for evolutionær teori i Tyrkiet, er bare en af mange. Som vi allerede har udpeget, ifølge Demirsoy:

sandsynligheden for den tilfældige dannelse af cythochrom-C, et essentielt protein for liv, er ”så usandsynlig som sandsynligheden for, at en abe skriver menneskehedens historie på en skrivemaskine uden at lave nogle fejl”178

Der er ingen tvivl om, at det at acceptere sådan en mulighed faktisk er at afvise de grundlæggende principper for logik og sund fornuft. Selv et eneste korrekt skabt bogstav skrevet på en side gør det sikkert, at den er skrevet af en person. Når man ser en bog om verdenshistorie bliver det endnu mere sikkert, at bogen er skrevet af en forfatter. Ingen logisk person ville være enig i, at bogstaverne i sådan en bog kunne være sat sammen ”ved tilfælde”.

Dog er det meget interessant at se, at den ”evolutionistiske videnskabsmand” Professor Ali Demirsoy accepterer denne slags irrationelle proposition:

Essensen er, at sandsynligheden for formationen af en cytochrom-C sekvens er lige sandsynlig som nul. Det vil sige, hvis liv kræver en særlig sekvens, kan det siges, at denne har en sandsynlighed, der realiseres én gang i hele universet. Ellers må nogle metafysiske magter udover vores definition have handlet ved dens dannelse. At acceptere det sidste er ikke passende for det videnskabelige mål. Derfor må vi se nærmere på den første hypotese.179

Demirsoy skriver, at han foretrækker det umulige for ”ikke at skulle acceptere overnaturlige magter” - med andre ord en Skabers eksistens. Det er klart, at denne tilgang ikke har nogen som helst relation til videnskab. Ikke overraskende accepterer Demirsoy, da han citerer et andet emne - oprindelsen af mitokondrier i cellen - åbent tilfælde som en forklaring, selvom det er ”ganske i strid med videnskabelig tankegang”.

Problemets hjerte er, hvordan mitokondrier har fået denne egenskab, fordi det kræver ekstreme sandsynligheder, der er uforståelige, for bare et individ at opnå denne egenskab ved tilfælde… Enzymerne, der giver respiration og fungerer som en katalysator i hvert trin i en forskellig form, udgør kernen af mekanismen. En celle skal indeholde disse enzymsekvenser fuldstændigt, ellers er den meningsløs. Her, på trods af, at det er i strid med biologisk tankegang, må vi for at undgå en mere dogmatisk forklaring eller spekulation accepterer, dog modvilligt, at alle respirationsenzymerne fuldstændigt eksisterede i cellen før cellen først kom i kontakt med oxygen.180

Konklusionen, der kan drages fra sådanne udtalelser, er at evolution ikke er en teori, der opstod gennem videnskabelig undersøgelse. I modsætning blev formen og indholdet af denne teori dikteret af den materialistiske filosofis krav. Den blev så til en tro eller et dogme i strid med konkrete videnskabelige fakta. Igen kan vi tydeligt se fra evolutionistisk litteratur, at al denne indsats har et ”formål” - og det formål hinder enhver tro på, at alle levende ting ikke blev skabt uanset prisen.

Evolutionister definerer dette formål som ”videnskabeligt”. Men hvad de refererer til er ikke videnskab men materialistisk filosofi. Materialisme afviser fuldstændig eksistensen af alt ”udover” materie (eller af noget overnaturligt). Videnskab selv er ikke forpligtet til at acceptere sådan et dogme. Videnskab betyder at udforske natur og drage konklusioner fra ens fund. Hvis disse fund leder til konklusionen, at naturen er skabt, må videnskaben acceptere det. Det er en ægte videnskabsmands pligt: ikke at forsvare umulige scenarier ved at klamre sig til det forældede materialistiske dogme fra det 19. århundrede.