Kapitel 15: Medier: Et oxygentelt for evolutionsteorien

Som det, vi indtil videre har undersøgt, har vist, hviler evolutionsteorien ikke på noget videnskabeligt grundlag. Men de fleste mennesker i verden er ikke klar over dette og formoder, at evolution er et videnskabeligt faktum. Den største grund til dette bedrag er den systematiske indoktrinering og propaganda udført af medierne om evolution. Af denne grund må vi også nævne de specifikke karakteristikker ved denne indoktrinering og propaganda.

Når kigger forsigtigt på de vestlige medier falder vi ofte over nyheder, der dvæler på evolutionsteorien. Førende medieorganisationer og velkendte og ”respekterede” tidsskrifter bringer regelmæssigt dette emne på banen. Når deres tilgang undersøges år man indtrykket, at denne teori er et absolut bevist faktum, der ikke efterlader plads til diskussion.

EVOLUTIONIST PROPAGANDA

 focus, bilim teknik

Popular science magazines having taken over the leadership of evolution propaganda, play an important role in encouraging the public to accept the theory of evolution.

 national geographic, dergi discovery, dergi archaeology, dergi

Normale mennesker, der læser denne slags nyheder, begynder naturligt at tro, at evolutionsteorien er et faktum så sikkert som enhver matematisk lov. Nyheder af denne art, der optræder i prominente mediemotorer opfanges også af lokale medier. De printer overskrifter med stor tekst: ”Ifølge Time magazine, er et nyt fossil, der udfylder hullet i den fossile kæde, blevet fundet”; eller ”Nature indikerer, at videnskabsmænd har kastet lys over evolutionsteoriens sidste problemer.” Fundet af ”det sidste manglende link i den evolutionistiske kæde” betyder ingenting, fordi der ikke er en eneste bevist ting ved evolution. Alt vist som bevis er falskt, som vi har beskrevet i de tidligere kapitler. Udover medier gælder det samme for videnskabelige ressourcer som encyklopædier og biologibøger.

Kort sagt vedholder både medierne og akademiske cirkler, som står til rådighed for anti-religiøse kraftcentre, et helt evolutionistisk synspunkt og de pålægger samfundet dette. Indførelsen er så effektiv, at den med tiden har gjort evolution til en idé, der aldrig kan afvises. At benægte evolution ses som at være i strid med videnskab og som at se bort fra fundamentale realiteter. Dette er grunden til, på trods af så mange mangler, der indtil videre er blevet afsløret (specielt siden 1950’erne) og det faktum, at disse er blevet indrømmet af evolutionistiske videnskabsmænd selv, at det i dag er næsten umuligt at finde nogen kritik af evolution i videnskabelige cirkler eller i medierne.

Vidt accepteret som de mest ”respekterede” udgivelser om biologi og natur i vesten, adopterer magasiner som Scientific American, Nature, Focus, Discover, Science og National Geographic evolutionsteorien som en officiel ideologi og prøver at vise denne teori som et bevist faktum.

Indpakkede løgne

Evolutionister gør meget brug af fordelen givet til dem ved mediernes ”hjernevask” program. Mangle folk tror så ubetinget på evolution, at de ikke engang gider spørge ”hvordan” og ”hvorfor”. Dette betyder, at evolutionister kan indpakke deres løgne, så de let kan være overbevisende.

For eksempel ”forklares” ”overgangen fra vand til land”, som er en af de største fænomener i evolution, der ikke er redegjort for, selv i de mest ”videnskabelige” evolutionistiske bøger, med latterlig simpelhed. Ifølge evolution startede liv i vand og de første udviklede dyr var fisk. Teorien siger, at disse fisk en dag begyndte at kaste sig selv op på land af en eller anden grund, (for det meste siges tørke at være grunden), og fiskene, der valgte at live på lang, havde lige pludselige fødder i stedet for finner og lunger i stedet for gæller.

THE WHALE TALE FROM EVOLUTIONISTS

One of the curious evolutionary fables is the one about the "evolution of whale" that was published in National Geographic, widely respected as one of the most scientific and serious publications in the world:

The Whale's ascendancy to sovereign size apparently began sixty million years ago when hairy, four-legged mammals, in search of food or sanctuary, ventured into water. As eons passed, changes slowly occurred. Hind legs disappeared, front legs changed into flippers, hair gave way to a thick smooth blanket of blubber, nostrils moved to the top of the head, the tail broadened into flukes, and in the buoyant water world the body became enormous.1

Besides the fact that there is not a single scientific basis for any of this, such an occurrence is also contrary to the principles of nature. This fable published in National Geographic is noteworthy for being indicative of the extent of the fallacies of seemingly serious evolutionist publications.

1- Victor B. Scheffer, "Exploring the Lives of Whales", National Geographic, vol. 50, December 1976, p. 752

De fleste evolutionistiske bøger fortæller ikke ”hvordan”-delen af emnet. Selv i de mest ”videnskabelige” kilder skjules denne påstands absurditet bag sætninger som ”overgangen fra vand til land blev opnået.”

Hvordan blev denne ”overgang” opnået? Vi ved, at en fisk ikke kan leve i mere end fem minutter ude af vandet. Hvis vi formoder, at den påståede tørke forekom, og fiskene måtte bevæge sig mod land, hvad ville være sket med fiskene? Svaret er evident. Alle fiskene, der kom ud af vandet, ville dø en efter en på få minutter. Selv hvis denne proces havde varet i en periode på ti millioner år, ville svaret stadig være det samme: fisk ville dø en efter en. Grunden er, at et så komplekst organ som en fuldstændig lunge ikke kan komme til ved et pludseligt ”tilfælde”, altså ved mutation: men en halv lunge, på den anden side, er ikke til noget brug overhovedet.

Men dette er præcis, hvad evolutionister foreslår. ”Overgang fra vand til land”, ”overgang fra land til luft” og mange andre påståede spring ”forklares” med disse ulogiske udtryk. Om dannelsen af virkelig komplekse organer som øjet og øret, foretrækker evolutionister ikke at sige noget overhovedet.

Det er let at påvirke manden på gaden med ”videnskabspakken”. Du tegner et opdigtet billede, der repræsenterer overgangen fra vand til land, du opfinder latinske ord for dyret i vandet, dens ”efterkommer” på land og den ”mellemliggende overgangsform” (som er et opdigtet dyr), og laver så en uddybet løgn: ”Eusthenopteron omdannedes først til Rhipitistian Crossoptergian, og så Ichthyostega over en lang evolutionær proces.” Hvis du lægger disse ord i munden på en videnskabsmand med tykke briller og en hvid frakke, ville du lykkedes med at overbevise mange mennesker, fordi medierne, som dedikerer sig selv til at promovere evolution, ville meddele de gode nyheder til verden med stor entusiasme.

FOOTNOTES

181. Douglas Dewar, İnsan: Özel Yaratık, s. 103-104