Kapitel 7: Evolutionisters forudindtagede og vildledende Fossil fortolkninger

Før vi går i detaljer om myten om menneskelig evolution, må vi nævne den propagandametode, der har overbevist den generelle offentlighed om ideen, at halvmand / halvabe væsner engang levede i fortiden. Rekonstruktion kan forklares som at tegne et billede eller lave en model af en levende ting baseret på en enkelt knogle - nogle gange kun et fragment - der er blevet udgravet. ”Abemennesket”, vi ser i aviser, blade eller film, er alle rekonstruktioner.

Fossiler, der påstås at være bevis for det menneskelige evolutionsscenarie er faktisk produkter af svindel. I over 150 år er ikke engang et enkelt fossil blevet fundet, der kan bevise evolution. Faktisk er rekonstruktionerne (tegninger eller modeller) af fossilresterne lavet af evolutionisterne forberedt spekulativt præcist til at bekræfte evolutionstesen. David R. Pilbeam, en antropolog fra Harvard, understreger dette faktum, når han siger: ”I palæontologi er data hvert fald stadig så sparsomt, at teori har stor indflydelse på fortolkning. Teorier har - i fortiden - tydeligt reflekterer vores nuværende ideologier i stedet for det faktiske data”.63Siden folk påvirkes meget af visuel information, tjener disse rekonstruktioner evolutionisters budskab bedst, hvilket er at overbevise folk om, at disse rekonstruerede væsner faktisk eksisterede i fortiden.

På dette tidspunkt må vi fremhæve en speciel pointe: Rekonstruktioner baseret på knoglerester kan kun vise de mest generelle karakteristikker om væsnet, siden de meget distinkte morfologiske egenskaber ved ethvert dyr er blødt væv, som hurtigt forsvinder efter døden. Fordi fortolkningerne af det bløde væv er af spekulativ natur, bliver de rekonstruerede tegninger eller modeller totalt afhængige af fantasien hos den person, der producerer dem. Earnest A. Hooten fra Harvard University forklarer situationen således:

For at forsøge at genoprette de bløde dele er et endnu farligere foretagende. Læberne, øjnene, ørerne og næsespidsen efterlader ingen spor på de underliggende knogler. På en neandertalers kranie kan du med samme lethed modellere en chimpanses ansigtstræk eller en filosofs konturer. Disse påståede restorationer af gamle mennesketyper har meget lille - hvis nogen - videnskabelig værdi og vildleder med høj sandsynlighed offentligheden… Så sæt ikke din lid til rekonstruktioner.64

As a matter of fact, evolutionists invent such "preposterous stories" that they even ascribe different faces to the same skull. For example, the three different reconstructed drawings made for the fossil named Australopithecus robustus (Zinjanthropus), are a famous example of such forgery.

The biased interpretation of fossils and outright fabrication of many imaginary reconstructions are an indication of how frequently evolutionists have recourse to tricks. Yet these seem innocent when compared to the deliberate forgeries that have been perpetrated in the history of evolution.