Bedrageirske publikationer og udsendelser er ikke længere nok til at holde darwinismen oppe. De videnskabelige beviser har bestemt miskrediteret denne falske teori. |
De skriftlige og visuelle medier er de vigtigste værktøjer i den konditionering, som virker på så mange folk. På samme måde, som de tror på noget, forskere fortæller dem, så har folk samme tiltro til forfattere i videnskabelige tidsskrifter og rapporter i fjernsynet. Ethvert prodarwinistisk stykke i et velkendt darwinistisk tidsskrift er tilstrækkeligt bevis for størstedelen af læsere. Folk tror, at et videnskabeligt tidsskrift, som udgav falske beviser for darwinisme, nødvendigvis må fortælle sandheden. Størstedelen af folk er ikke klar over, at det pågældende tidsskrift er en af de hengivne tilhængere af darwinismens falske religion. De er heller ikke klar over, at hvis man går ind for darwinismens falske religion, så kan der ikke være nogen fornuft, logik, sandhed eller videnskabelig metode.
Under påvirkning af det darwinistiske diktatorskab er mange videnskabelige tidsskrifter i dag prodarwinistiske. Det er uacceptabelt for en publikation, som er modstander af darwinismen, at komme ud og få generel accept. Det er grunden til, at størstedelen af læserne eller seerne øjeblikkeligt tilmelder sig de rapporter, som darwinister udgiver i de publikationer, de støtter.
Men dette er en stor fejl.
Darwinisters eneste formål er propaganda. De handler ud fra den idé, at størstedelen af læserne ikke vil have nogen tvivl om en bedragerisk rapport om evolution i New Scientist eller National Geographic. Det er også situationen hos folk, som aldrig overvejer muligheden for, at et videnskabeligt tidsskrift som Nature ville udgive en løgn, og som aldrig rigtig tænker over, hvad de lærer. Men den situation skaber en så frugtbar jord for darwinisters propaganda, at de endda er i stand til at overbevise folk om sandfærdigheden i en så latterlig idé som den darwinistiske myte om ”den første celle, som opstod spontant i mudret vand”. Alt, der kræves, er, at denne historie optræder i en prodarwinistisk publikation som Nature, skrevet af en forsker og med masser af kompliceret terminologi.
En person, som har en materialistisk tankegang, vil gøre alt for at holde materialismen i live. Det er, hvad prodarwinistiske publikationer gør. De vil gøre alt for at holde darwinisme på dagsordenen, og de bruger helt åbenlyst videnskab som en maske for deres aktiviteter. Nature gør sin materialistiske tankegang krystalklar:
Selv hvis alle data peger på en intelligent designer, så ekskluderes sådan en hypotese fra videnskab, fordi den ikke er naturalistisk.170
Som vi har set, har materialister konditioneret sig selv til at afvise den, selvom alle konkrete videnskabelige beviser bekræfter Skabelse. Det er umuligt at tale om noget videnskabeligt her. Materialisters hengivenhed til darwinisme er dogmatisk, ikke videnskabelig. Darwinismen forsvares stadig på trods af at være blevet videnskabeligt miskrediteret. I mellemtiden benægter disse folk uvidende Skabelsen, selvom den bakkes op af utallige videnskabelige beviser. For ifølge materialismen, så er ingen andre forklaringer acceptable. Det er grunden til, at disse tidsskrifter, som fremstår videnskabelige, så insisterende forsvarer en ide som evolution, som ikke har nogen videnskabelig værdi overhovedet. For disse publikationer er beviser, som viser, at levende ting blev skabt, uacceptabelt for enhver pris. Det er grunden til, at darwinister ikke har nogen skrupler ved at fremstille et bedrag, som de har pålagt hele verden gennem falske metoder, som sandt og gyldigt.
Når man ser på attituden over for Allah i diverse videnskabelige centre, som støtter disse publikationer, bliver deres position helt tydelig. Resultatet af en nylig undersøgelse i Nature magazine omkring holdningen til religion blandt medlemmer af the U.S. National Academy of Science (NAS) var som følger: ifølge svar fra 517 NAS medlemmer fra afdelingerne biologi og fysik, så er 72,2% ateister, 20,8% agnostikere, mens kun 7,0% tror på Allah. 171 Den følgende indrømmelse fra neurobiolog og evolutionist, Robert Provine, gør dette meget tydeligt: ”Der er meget få oprigtigt religiøse biologer tilbage. De fleste er ateister, og mange er blevet drevet derhen af deres forståelse for den evolutionære proces og anden videnskab.” 144 I lyset af disse fakta er det ikke svært at se, hvorfor ethvert forsøg på at vise sandheden ved Skabelsen mødes med intens vrede af ateistiske forskere. Og det er grunden til, at darwinister gør sådan brug af de skriftlige og visuelle medier.
Darwinisters fiktive og fantasifulde diagrammer er blot tegn på deres fortvivlelse. Allahs kreative kunstfærdighed er klar for alle at se med alle sine beviser og pragt. |
Henry M. Morris giver følgende redegørelse for den falske konditionering, som udføres af darwinismen:
Den almindelige opfattelse i dag er, at Charles Darwin opdagede evolutionsloven. Som resultat er han bredt anerkendt som en af de største forskere nogensinde. Faktum er… at [Darwin] faktisk kun virkede som katalysator for en genoplivning af den gamle hedenskab, og han kom på det helt rigtige tidspunkt i historien til at opildne til et oprør mod Gud [Gud er bestemt større end det], som mange i Vesteuropa havde forberedt sig til i over et århundrede.173
Misforståelsen, at ”forskere ikke lyver”, og at ”videnskabelige tidsskrifter aldrig vil lyve” har bedraget folk i årevis. Det fordrejede trossystem, som sådanne folk har konstrueret blandt sig, har gjort, at darwinister har kunne drage fordel af, og udnytte, videnskab. Men dette er en absolut vished: En materialistisk forsker vil med glæde bedrage folk, hvis fakta ikke tjener hans egne interesser og ikke stemmer overens med materialisme. Langt størstedelen af verdens forskere i dag vildleder åbenlyst folk ved at gå ind for darwinisme. De fortæller eventyr, som ikke engang børn ville tro på, selvom folk ved, at de er videnskabeligt umulige. Dette er et system, som er i gang lige nu, og som følges af alle verdens darwinistiske forskere. For at sige det på en anden måde, så kan en darwinistisk forsker, selvom han bruger hele sit liv i tæt kontakt med videnskaben, stadig komfortabelt bedrage folk i videnskabens navn og hengive hele sit liv til en løgn.
Francis Crick, professor i fysik og biologi, som vandt Nobelprisen for sin opdagelse af DNA, som brugte hele sit liv på at gå ind for evolution, og som fik stærk kritik for at sige, at ”mennesker er samlinger af neuroner” i 2004, og som døde med at benægte sjælens eksistens, er det bedste eksempel på dette. På trods af, at han som ateistisk fysiker, molekylærbiolog og neurobiolog har set utallige beviser på Allahs sublime kreative kunstværker og endda har opdaget disse selv, så stræbte han gennem hele sit liv efter at skjule det faktum, at disse beviser alle er mirakuløse i naturen og indikerer en meget speciel skabelse. For at kunne benægte Allahs eksistens (Allah er bestemt større end det) gik han så langt som at påstå, at liv var blevet bragt til Jorden af rumvæsner. 174 Den konklusion, som et naturalistisk, darwinistisk perspektiv fører en videnskabsmand til, er pinlig ulogisk.
Et andet eksempel på dette er den darwinistiske palæontolog fra Harvard University, Stephen Jay Gould, som brugte hele sit liv som ateist og naturalist, på trods af at han personligt var vidne til og undersøgte alle de beviser på skabelse, som palæontologien viser. Ligesom Crick arbejdede Gould med videnskab i hele sit voksenliv, og han havde ingen kvaler ved at gå ind for en så ulogisk og ubevist teori som ”punkteret evolution” gennem hele sit liv, blot for at kunne benægte Allahs eksistens (Allah er bestemt større end det), med sine egne, dumdristige øjne.
Når det nu er tilfældet, så er det dumdristig og en meget alvorlig fordom at tro, at alt, darwinistiske forskere siger og gør, er sandt. Men der er et faktum, som disse folk, der bruger hele deres liv på at være vantro, hverken ved eller forstår: Almægtige Allah, Verdens Herre, siger i vers, at Han vil neutralisere alle bestræbelser på at sprede dajjals system:
Sig: ”Skal vi fortælle jer om de største tabere (med hensyn til) gerninger?
Det er dem, hvis hele indsats er blevet fordærvet i det jordiske liv, mens de tror, at de udfører gode gerninger. (Surah Al-Kahf, 103-104)
Tilhængerne af dajjal forestiller sig, at deres bestræbelser mod tro på Allah vil have en eller anden værdi i livet i denne verden, og at de vil gå sejrssige ud af det. Men dette er et system, som er råddent helt fra starten af. Alle systemer, som går imod sand tro, er ved Allahs løfte dømt til at lide nederlag. Almægtige Allah er bestemt magtfuld nok til at gøre alle ting. I et vers afslører Han:
Dem, som tager Allah, Hans Sendebud og de troende som beskyttere – det er Allahs parti, som visselig vil sejre. (Surah Al-Ma’idah, 56)
Herredømmet over himlene og jorden og alt, hvad der er i disse, tilhører Allah. Hans almagt omfatter alt. |
En af de klassiske taktikker, som darwinister bruger, når de anvender videnskab til deres egen ideologi, er en meget bestemt måde at tale på. Ved at tale om evolution som en teori, hvis gyldighed angiveligt er etableret, og som ikke kræver nogen længere debat, erklærer de, at Darwin bogstavelig talt var verdens vigtigste forsker. Faktum er dog, at som mange videnskabshistorikere og forfattere tydeligt har erklæret, så opdagede Darwin ikke noget nyt og gjorde ingen nye fund, og han lancerede også en ny teori, som ikke var baseret på hverken fornuft, logik eller observationer. Han tog ud på en havrejse med en gruppe fordrukne sømænd, kastede mange af de arter, han samlede på den rejse, væk uden overhovedet at undersøge dem, og genoplivede den løgn om evolution, som han havde lært fra sin bedstefar, og som havde eksisteret siden det gamle Egypten og Sumer. Men darwinister nævner selvfølgelig aldrig dette. Faktisk skjuler de det omhyggeligt og forsøger at fremstille Darwin som en stor videnskabsmand for at kunne bedrage folk. Alister McGrath, en molekylærfysiker og professor i teologi, beskriver situationen således:
Darwin udførte ikke nogen videnskabelig forskning på sine rejser, men tilbragte blot tiden med fulde sømænd. |
Robert Green Ingersoll (1833-99), jernbaneadvokaten, som blev en af USA’s mest prominente ateistiske forfattere i det nittende århundrede, … [skrev] i 1884… : Dette århundrede vil blive kaldet Darwins århundrede… Hans doktrin om evolution, hans doktrin om, at den stærkeste overlever, hans doktrin om arternes oprindelse, har i alle tænkende sind fjernet den sidste rest af ortodoks kristendom.175
Denne situation gælder også for de tidsskrifter, hvori artikler af disse forskere optræder. Da kun darwinistisk propaganda findes i verdens bedst kendte videnskabelige tidsskrifter, da kun artikler af darwinistiske forskere får lov at optræde i dem, og da disse forskere er ideologisk forpligtet til at vedholde og gå ind for evolutionens løgn, så vil de være tilsvarende irrationelt at tro, at artikler med videnskabelig terminologi nødvendigvis er sande. Darwinister har i mange år gjort brug af dette overtroiske trossystem. Men tiden er nu kommet til, at dette bliver udryddet, og at de videnskabelige fakta accepteres. Når de skriftlige og visuelle medier, darwinismens vigtigste værktøjer til propaganda, ikke længere kan bedrage folk, så vil der ikke være plads til darwinistisk propaganda nogle andre steder.
At kaste beskyldninger mod den anden side er måske den bedst kendte taktik i psykologisk krigsføring. I en kamp, som kæmpes ved at nedtone sine egne fejl og mangler, eller ting man anklages for at gøre mod den anden side, forestiller den side, som implementerer denne taktik sig, at den, der udfører denne propaganda i størst grad, vil vinde. Med andre ord, hvis den skyldige side gør rigtigt brug af denne propaganda, så vil denne side se ud til at have ret og være forurettet, og vil dermed vinde kampen.
Denne kendte taktik er blevet åbenlyst brugt af darwinister i nyere tider. Selvom det er darwinister, som gør brug af svindel, går ind for et bedrag, som er irrationelle og ulogiske, og som bedrager andre folk, så prøver de at overbevise folk om, at det er dem, der fornægter evolution, der går ind for ulogiske ideer. Darwinister forestiller sig, at de vil opnå succes, hvis de kan få folk til at tro på denne løgn, hvis de kan vildlede folk grundigt og effektivt nok. De tror, at denne djævelske taktik vil virke bedst for dem, og at den vil tildække alle de svindelnumre, de begår. Men de glemmer en meget vigtig ting: overtro sejrer aldrig. Dette er Allahs lov. Vores Almægtige Herre Allahs retfærdighed vil bestemt ske fyldest. Almægtige Allah kender sandheden og ved, hvem der gemmer sig bag bedrag, og Han vil eliminere overtro. Darwinistisk taktik er satans kneb, og Allah, som Skabte dajjal ligesom alle andre levende ting, vil ødelægge alle hans planer. Allah erklærer i et vers, at:
Sådan er det, og Allah svækker de vantros listige planer. (Surah Al-Anfal, 18)
Når de falske taktikker for at angribe skabelsesfaktummet har ladet til at være effektivt, så har darwinister gennem årene lanceret diverse falske anklager og beskyldninger mod de, som taler for Skabelsen. Faktisk er darwinisters falske beskyldninger af troende blevet udtalt gennem hele historien, og det er noget, som er blevet forudset i Koranen. Almægtige Allah, Herre af Jorden og Himlen, beskriver situationen for de, som kommer med falske beskyldninger, med ordene:
Og når der bliver sagt til dem: ”Tro, som menneskene tror,” siger de: ”Skal vi tro, som tåberne tror?” Sandelig, de er tåberne, men de indser det ikke. (Surah Al-Baqara, 13)
Grunden til, at darwinister kommer med disse anklager, er uden tvivl, at de er klar over, at skabelsen er en absolut sandhed. Årsagen bag deres tåbelige hån er, at de ved, deres teorier ikke bakkes op af nogen videnskabelige fund eller beviser, og de forsøger derfor at blænde folk med deres ordskvalder i stedet. De forestiller sig, at de kan skabe succes for dajjals system. Phillip E. Johnson, professor i retsvidenskab fra Berkeley University, siger dette om taktikken:
… eleverne ville også skulle lære om ting som defekterne i historien om de mørke målere, bedraget i Haeckels fostertegninger, mysteriet om Den Kambriske Eksplosion og om, hvad de førende darwinister virkelig tror om darwinismens implikationer for religion. Før denne undervisning kom særlig langt, ville myndighederne have et mytteri foran sig. Darwinisterne kan ikke ændre deres taktik, fordi enhver sand uddannelse i evolution ville kaste et tydeligt, analytisk lys over formodninger, som ikke ville overleve.176
Ved enhver realistisk definition er naturalisme en religion, og en ekstremt dogmatisk én. Den hviler på en grundlæggende overbevisning om en ultimativ virkelighed, som støttes af en slags tro, og den inkorporerer sine egne definitioner af ”viden” og ”fornuft”. Den siger, at viden ultimativt kommer fra vores sanser, og at de mere komplekse former for viden kommer fra videnskabelig undersøgelse. Ved naturalistisk definition kan der ikke være noget som viden om det overnaturlige. Udtalelser om Gud er enten irrationelle eller ulogiske (hvis de foregiver at komme med objektive, faktuelle påstande). (Allah er bestemt større end det).
Men det er faktisk naturalisme og materialisme, som er totalt irrationelle. Tilhængerne af disse perverse trosretninger tilskriver tilfældighed og ubevidste fænomener evnen til at skabe (Allah er bestemt større end det), og de er blottet for al rationel dømmekraft.
Men det er faktisk naturalisme og materialisme, som er totalt irrationelle. Tilhængerne af disse perverse trosretninger tilskriver tilfælde og ubevidste fænomener magten til at skabe (Allah er bestemt større end det), og de er blottet for al rationel dømmekraft. Det, som tilhængerne af en pervers religion, som tilskriver tilfælde guddommelige evner, kalder ”viden”, er baseret på den idé, at tilfældigheder skabte alt ud fra ingenting. Så det, vi snakker om her, består af et perverst trossystem uden plads til fornuft og logik. Af den grund vil det ikke være svært at se, at det er umuligt at tale om koncepter som fornuft eller information, når man beskæftiger sig med naturalisme, materialisme og darwinisme.
Darwinister er rædselsslagne for, at der skal opstå en udbredt diskussion om Skabelsen, og at folk skal blive overbevist om den. De ved, at der findes utallige beviser, som støtter skabelsesfaktummet, og at ingen, der ser disse, nogensinde igen vil blive draget ind af evolutionens bedrag. På den anden side eksisterer der ikke et eneste bevis, som støtter darwinisme. Det er grunden til, at folk, som går ind for dette forfærdelige bedrag, tåbeligt kritiserer tro på skabelsen. Evolutionisten Robert Shapiro, professor i kemi fra The University of New York, kommer med den irrationelle udtalelse, at han vil støtte darwinismen til den bitre ende, selv hvis resultaterne ikke bakker op om evolutionsteorien:
Der kan komme en dag i fremtiden, hvor alle fornuftige kemiske eksperimenter, udført for at opdage en sandsynlig oprindelse for livet, utvetydigt er slået fejl. Endvidere kan nye geologiske beviser indikere en pludselig opståen af liv på jorden. Til sidst kan vi måse have undersøgt universet og ikke fundet noget spor af liv eller processer, som fører til liv, noget andet sted. I et sådan tilfælde vil nogle forskere måske vælge at gå til religion for et svar. Andre, inklusiv mig selv, ville dog forsøge at undersøge de overlevende, mindre sandsynlige videnskabelige forklaringer i håbet om at vælge en, som stadig er mere sandsynlig end den resterende.177
Disse or der mere end nok til at se dajjals ondskabsfulde system.
169. Jonathan Welss, The Politically Incorrect Guide to Darwinism and Intelligent Design, Regnery Publishing Inc., Washington, 2006, sf.198-199
170. Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 229
171. Robert Provine, Progression in Evolution, s. 68 - Henry M. Morris, John D. Morris, The Modern Creation Triology: Society and Creation, Volume 3, Master Books, 1996, s. 15
172. Henry M. Morris, The Long War Against God, Master Books, 2000, s. 51
173. http://faithfacts.gospelcom.net/ev_
174. Alister McGrath, Dawkins' God: Genes, Memes and the Meaning of Life, Blackwell Publishing Ltd, Usa, 2005, s.49
175. Phillip E. Johnson, Evrim Duruşması, Gelenek Yayınevi, 2003, s. 125
176. Michael J.Behe, Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution, Free Press, s. 233
177. Jonathan Wells, Evrimin İkonları, Gelenek yayınları, Ocak 2003, s. 202